Udenlandsk arbejdskraft er også udlændingepolitik

Regeringen er på trapperne med en ny certificeringsordning for brugen af udenlandsk arbejdskraft. 

Det skal være nemmere at hente udlændinge uden for EU til landet, til gengæld skal det være på ordnede forhold.  

Det er tiltrængt. For i alt for mange år har diskussionen om udenlandsk arbejdskraft været isoleret til økonomi, mangel på hænder og virksomheders konkurrenceevne.  

Man har fuldstændigt glemt at se på, hvad den store tilstrømning gør ved vores arbejdsmarked og ved samfundet som helhed.  

Det er tid til at hæve blikket. For udenlandsk arbejdskraft er ikke kun erhvervspolitik – det er også udlændingepolitik. 

Det er ikke nok bare at sikre en arbejdskontrakt og en bolig. Vi er nødt til at tage stilling til, hvilken rolle de her mennesker og deres familier skal spille i vores samfund.  

Læs også:Fagbevægelsen positiv over for SVM-udspil om udenlandsk arbejdskraft

For mange lever i dag i Danmark uden for det forpligtende fællesskab, vi normalt bryster os af. 

De bor i boligområder domineret af andre udlændinge, sender deres børn i særlige skoler og får sundhedsbehandling gennem private ordninger. 

Integration er reelt ikke-eksisterende

For den danske aftalemodel er de en særlig udfordring, for få af dem melder sig ind i en fagforening. 

De betaler deres skat, men integration er reelt ikke-eksisterende, fordi opholdet er midlertidigt. 

Mette Frederiksens største succes har været en stram udlændingepolitik. En udlændingepolitik som et stort flertal af vælgerne bakker op omkring.  

Læs også:Lars Løkke hælder de gule ned ad brættet: “Altså ikke en gul fagforening”

Men det virker som om, at når det kommer til at hente udenlandsk arbejdskraft, så er der frit spil til at åbne grænserne på vid gab. 

Det vil svække hendes troværdighed, hvis hendes regering vil blive set som at have sluppet grebet om udlændingepolitikken, og derfor er det helt afgørende at hun i denne sag ikke lytter til Moderaterne og de dele af erhvervslivet, som blot vil øge antallet af udlændinge. 

Kontrollen skal styrkes 

Derfor er det afgørende, at den nye certificeringsordning ikke kommer til at stå alene. Den må følges op med værktøjer, som i afgørende grad styrker vores fælles forsvar for danske løn- og arbejdsforhold. 

Derfor skal vi have øget tilsyn fra Skat, udlændingemyndigheder og politi. Ikke af mistillid – men for at sikre, at vi behandler folk ordentligt, og at spillereglerne bliver overholdt.  

Sådan et har både fagbevægelsen og landets mange mindre håndværksmestre efterspurgt i årevis

Og det er samtidig en mulighed for, at vi får lukket de smuthuller, der undergraver dansk udlændingepolitik. Ordninger, hvor udenlandske studerende “uddanner sig” til at stå med tallerkner eller cykle med takeaway, må afskaffes. 

Desværre holder de store arbejdsgivere i Dansk Industri (DI), på trods af alle gode erfaringer, fast i deres stædige modstand imod gennemsigtighed i byggebranchen.  

Længe efterspurgt ID-kort

Noget af det, der er sluppet ud fra forhandlingerne om certificeringsordningen, tyder heldigvis på, at der kommer et landsdækkende ID-kort til landets byggepladser, så myndigheder og andre kan få vished om, hvem der er på de danske byggepladser. 

Sådan et har både fagbevægelsen og landets mange mindre håndværksmestre efterspurgt i årevis – som et værktøj til at sikre gennemsigtighed, mindske snyd og aflaste de virksomheder, der faktisk forsøger at gøre det rigtigt.  

Læs også:Se listen: Lønmodtagere fra disse lande får langt lettere adgang til at arbejde i Danmark

Men at dømme efter udmeldinger fra de små og mellemstore håndværkere samt Danske Byggefag, er det langt fra sikkert, at kortet bliver det gennembrud, som mange af dem har drømt om.  

Deres kritik er væsentlig, og det må ikke ende med, at vi endnu engang lader hensynet til de store firmaer tromle ønsket om en mere fair byggebranche med ordnede forhold for alle. 

Hvis Danmark skal hænge sammen, kræver det, at vi har styr på, hvem der arbejder her og hvordan vi sikrer, at det bliver i et antal som vores velfærdssamfund kan håndtere.