Tesfaye vil have disciplin i folkeskolen: ”Nogle gange stikker det af”
Tesfaye vil have disciplin i folkeskolen: ”Nogle gange stikker det af”
Børne- og undervisningsministeren vil give lærerne flere beføjelser, når det kommer til magtanvendelse over for elever

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil tage mere håndfaste metoder i brug for at håndtere forstyrrende eller voldelige elever i folkeskolen. Bogstavelig talt.
Lærerne bør nemlig have videre beføjelser, når det kommer til at tage fysisk fat i elever.
Det skriver DR.
”Nogle gange stikker det af, og så har lærerne ikke det retsgrundlag, som jeg mener, de bør have for at kunne gribe ind, også fysisk og for eksempel fjerne en enkelt elev, som gør det umuligt at gennemføre undervisningen,” siger Mattias Tesfaye til P1 Orientering.
Mindst 1778 bortvisninger
Som reglerne er i dag, så må lærerne kun tage fysisk fat i eleverne, hvis de er til fare for dem selv eller andre, og altså ikke, hvis de blot forstyrrer undervisningen.
Læs også:Måling: Mattias Tesfaye er den mest populære minister
Interviewet i P1 kommer i kølvandet op at Berlingske i februar kunne fortælle, at der de seneste to år var sket mindst 1778 bortvisninger af elever i den danske folkeskole på grund af vold.
Berlingske har fået indsigt sager fra en tredjedel af landets folkeskoler.
Kommentarer
Det ville være rart, hvis…
Det ville være rart, hvis Emil gad læse sine tekster igennem før udgivelse...
Det er på høje tid, at ministeren griber ind og ændrer reglerne. Som de er i dag, må en lærer jo ikke hæve stemmen over for en forstyrrende elev. Det er alt for langt ude, og der er ikke noget at sige til, at eleverne har mistet respekten for lærerne og dermed for øvrige myndighedspersoner. Det starter i skolen!
Selv børn fra gode hjem med god opdragelse hjemmefra vil søge grænser af i skolen - og alle andre steder. Det er vel helt naturligt. Derfor må lærere naturligvis have mulighed for at sætte eleverne på plads. Sende dem til inspektøren, som kan tale et alvorsord med dem og forklare dem, hvorfor deres opførsel er uacceptabel.
Kan man forestille sig, at forældrene skal deltage i et obligatorisk "forældreansvars seminar", hvis deres afkom skal forblive i klassen?
Det eneste mærkelige her er,…
Det eneste mærkelige her er, at det ikke er sket for længe siden. Men endnu en åbenlys vindersag til Tesfaye. Hvilket er fuldt fortjent. Han er en soleklar kommende statsminister.
Når elever er voldelige,…
Når elever er voldelige, skal der kigges bag om episoderne. For hvorfor er elever udadreagerende og voldelige.
Som oftest skyldes det, at de kommer fra dysfungernede familier - meget tit druk- og stofbruger familier. Så en sådan elev skal bortvises fra skolen / institutionen, og der skal en grundig undersøgelse til i.f.t. om barnet / eleven er omsorgssvigtet - og ikke et fysisk modsvar, hvilket kun vil gøre ondt værre. Vi har så meget viden i DK, men vi bruger det ikke. Men man måtte forvente, at ministeren (som jeg er fan af) burde vide noget om, hvorfor børn er udadreagerende / voldelige.
Tilføj kommentar