Syv år siden S-pensionsudspil: Tid til en udvidelse

Siger datoen den 22. januar 2019 dig noget? Måske ikke. Men det gør det for mig!

I dag er det nemlig præcis syv år siden, at Socialdemokratiet – dengang som oppositionsparti – fremlagde et nyt udspil til en pensionsreform. 

En ny ret til tidlig pension for dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og ofte har fysisk hårde job – f.eks. VVS-installationsteknikere som mig selv og mine kollegaer i bygge- og installationsbranchen. 

Det var ikke alene et af de allervigtigste politiske udspil i nyere tid. Det var velsagtens også den første reelle udvidelse af velfærdsstaten i min levetid (jeg er årg. 1999). 

Og det var et gennembrud ift. arbejdsmarkedspolitikken, men også reformpolitikken generelt. 

Gennem mange år – og under skiftende regeringer – var det snarere reglen end undtagelsen, at ”reformer” rimede på nedskæringer og forringelser i vores velfærdssamfund.

En ideologisk og principiel modstand

I oktober 2020 landede den daværende socialdemokratiske etpartiregering – sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – så en politisk aftale om en ny ret til tidlig pension. 

Her var der endelig en reform, der gik den modsatte vej og udvidede sikkerhedsnettet – og dermed også trygheden – for lønmodtagerne. 

Faktum er, at ansøgertallene til tidlig pension er lavere end forventet

Et meget nobelt formål, kunne man jo tænke. Alligevel var modstanden stor fra starten. 

Både de borgerlige partier (inkl. Radikale Venstre) samt erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer malede det ene skræmmebillede efter det andet om, at ordningen ville ”trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet”. 

Her kan man hurtigt falde i spinmaskinen

For det første fatter jeg ikke den ideologiske/principielle modstand fra de borgerlige partier og arbejdsgiversiden mod, at man må være rask, når man går på pension og trækker sig tilbage efter et langt (måske også fysisk hårdt) arbejdsliv. 

Her må man bare knastørt konstatere, at der stadig hersker en grundlæggende uenighed mellem på den ene side de borgerlige partier og arbejdsgiverorganisationerne og på den anden side os i fagbevægelsen og de partier, der bakker op om retten til tidlig pension.

De borgerlige undervurderer lønmodtagerne

For det andet kan vi – nu hvor ordningen har eksisteret i fem og et halvt år – se på tallene, at der slet ikke er lige så mange lønmodtagere, der søger tidlig pension, selvom de faktisk har ret til det. 

Ja, den lave ydelse er måske også en del af årsagen. Det vil jeg slet ikke benægte, og det mener jeg også, at partierne i Folketinget bør kigge på. 

Retten til tidlig pension og seniorpension er to forskellige ordninger – begge ordninger er gode og vigtige for lønmodtagerne

Faktum er, at ansøgertallene til tidlig pension er lavere end forventet. Dermed er skræmmekampagnen fra de borgerlige og arbejdsgiverne manet til jorden.

Men når færre lønmodtagere end forventet gør brug af retten til tidlig pension, vidner det også om en anden og meget vigtig pointe – nemlig at folk grundlæggende gerne vil arbejde og have noget at stå op til om morgenen. 

Læs også:Ny analyse: I disse job er det hårdest at gå på arbejde

De borgerlige partier vil så sige, at seniorpensionen er en bedre ordning og underbygge deres argumentation med, at der er flere lønmodtagere, der søger seniorpension end ret til tidlig pension. 

Her kan man hurtigt falde i spinmaskinen. Men retten til tidlig pension og seniorpension er to forskellige ordninger – begge ordninger er gode og vigtige for lønmodtagerne.

Det er en ret

Der er bare den grundlæggende forskel, at retten til tidlig pension giver tryghed – fordi det er en ret. 

Enten forstår de borgerlige ikke, hvad lønmodtagernes tryghed betyder – eller også undervurderer de simpelthen bare lønmodtagerne.

Pensionsalderen må gerne stige

Det er isoleret set positivt, at vi danskere lever længere. Derfor har jeg faktisk heller ikke noget principielt imod, at pensionsalderen stiger lidt i takt med, at vi heldigvis lever længere. 

Både i fagbevægelsen og på Christiansborg er der nogle, der mener, vi skal have en lavere pensionsalder, som er ens for alle – f.eks. 68 eller 70 år. 

Et sådant forslag vil blot øge uligheden

Det kan jo lyde meget sympatisk og rart i maven. Men et sådant forslag vil blot øge uligheden – fordi det ikke tager hensyn til, at vi har forskellige arbejdsliv. 

Jeg synes IKKE, det er retfærdigt, at akademikeren, der starter senere på arbejdsmarkedet og arbejder på kontor, skal have samme pensionsalder, som den faglærte håndværker, der startede i lære som 16-årig og i øvrigt har et fysisk hårdt arbejde.

Kommende folketingsvalg og retfærdig pension

Hvis retten til tidlig pension bare følger den automatiske stigning i pensionsalderen (som følge af velfærdsforliget), så udvander man jo ordningen – og fjerner trygheden for lønmodtagerne. 

Derfor er der brug for at styrke og udvide retten til tidlig pension. Alle Folketingets partier skylder klare svar på, hvordan man vil sikre et mere retfærdigt pensionssystem. 

Det svar skal naturligvis komme inden folketingsvalget

Det gælder især Socialdemokratiet, der står bag retten til tidlig pension, og nu bør sætte sig i spidsen for at forbedre ordningen.

Det svar skal naturligvis komme inden folketingsvalget. Vi er mange på byggepladsen, der venter i spænding. 

For det handler om vores hverdag og kollegaernes tryghed. Lad det kommende folketingsvalg blive et pensionsvalg!