Sms-notat ændrer ikke minksagen – det er ren ønsketænkning

Leder

Sms-notat ændrer ikke minksagen – det er ren ønsketænkning

B.T. og Berlingske har begået et flot stykke journalistisk gravearbejde. Det ændrer bare ikke på, at de slettede sms’er er et juridisk blindspor og en politisk fuser

Foto: Anima

Tilbage i februar 2023 hældte tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam minkkommisionen ned ad brættet. 

Det var ifølge hans forhørsundersøgelse af rigspolitichef Thorkild Fogde ikke en instruks om at aflive alle mink, Mette Frederiksen kom med på pressemødet den 4. november 2020. 

Der skete ikke noget lovbrud fra statsministerens side. 

Dermed sluttede det juridiske spor i minksagen. 

Man er velkommen til at mene, at minksagen burde have haft større politiske konsekvenser. At det ikke var nok, at en departementschef og en minister mistede jobbet og S-regeringen blev væltet af De Radikale.  

Minksagen var hovedtemaet for de blå partiers valgkamp i 2022. 

Ikke desto mindre gav vælgerne Mette Frederiksen mandaterne til at fortsætte som statsminister. 

Flot journalistisk graverarbejde

B.T. og Berlingske kan nu afsløre, at der ifølge en medarbejder i Center for Cybersikkerhed (CFCS) fandtes tekniske muligheder for at grave dybere i forsøget på at genskabe de slettede sms’er fra statsministeriet og justitsministeriet som minkkommisionen havde udbedt sig.

Det er flot journalistisk graverarbejde, som bør anerkendes.

Læs også:Blå partier erklærer sig rystede og indkalder regeringen til hasteforespørgsel

Hvad der til gengæld ikke bør anerkendes, er at de to aviser undlader at gøre læserne opmærksomme på, at sms’erne med Rørdams konklusion er irrelevante. 

I stedet skriver samfundsredaktøren for B.T., der under corona-krisen arrangerede demonstrationer mod statsministeren, at minksagen “blev lukket på et usandt grundlag”.

placeholder

Det passer ikke. 

For selv hvis de pågældende beskeder var blevet genskabt – og det er der ingen garanti for – så ændrer det ikke på, at der ikke blev givet en ulovlig ordre. Der blev orienteret om en politisk beslutning. 

Så længe de blå fortaber sig i mink

B.T. og Berlingske fremhæver, at CFCS muligvis kunne have brugt en anden metode, men glemmer at nævne det faktum, at de sms’er, man rent faktisk har fået adgang til, understøtter statsministerens forklaring: 

At hun ikke var bekendt med den manglende lovhjemmel.

I stedet genoptager aviserne den samme kampagne, vi har set siden 2021. Det juridiske og det politiske spor blandes sammen i en stor pærevælling. 

Læs også:Ny B.T.-redaktør er borgerlig helt ind i knoglerne: ”Venstreorienterede er sådan nogle, der…”

Ifølge borgerlige kommentatorer er afsløringerne “dybt ubehagelige” for Mette Frederiksen. Det er ønsketænkning. Der er næppe en eneste S-vælger, der lader sig flytte. 

Tværtimod. Så længe den blå opposition fortaber sig i mink og slettede sms’er frem for alle de emner som optager danskerne, spiller de sig endnu længere fra magten. 

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Gert (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 14:39

Niels, hvis du vil have et ligeså stort skulderklap som du giver dine journalistkolleger, kan du så ikke grave lidt i hvorfor notatet bliver offentliggjort lige før et valg.

Og grave i hvem der undlod at give notatet videre til grankningskommisionen og videre til minkkommisionen.

Der er en pressemeddelse fra

https://www.fmn.dk/da/nyheder/2021/udtalelse-fra-forsvarets-efterretningstjeneste-vedrorende-smser/

Som siger at FE ikke kunne gøre mere end politiet

Det gravet frem notat er beskidt borgerligt mediearbejde der kun har et formål at svine Mette F

Det er så forudsigeligt, at DF står og bryster sig, og punker løs om, hvor uansvarlig m.m.m vor dygtige statsminister e.
Alt er undersøgt i den sag. De koger suppe på en udpint pølsepind, fordi de ikke har noget bedre at komme med, de er som blodhunde. Utrolig de ikke er sunket igrus med alle de rystelser de påstår de udsættes for a at Mette Frederiksens gøren og laden ingen i blå stue når hende til sokkeholderne. De er små frustrerede selvindbildte alfahanner, der står 0g lukker shit ud, Messerschmidt, Dragsted, Peter Kofoed, en nar af rang, , det har været ulækkert at høre på. De op når intet. Folk der vil Mette stemmer på hende og trods mink sagen fik hun det flotteske valg i Nordjylland, og på landsplan over 27 prc. I øvrigt bør minkavl forbydes i DK.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 16:09

RV gjorde langt mere skade på S, end minksagen gjorde, da de væltede en populær regering, der så blev afløst af en langt mindre populær en, som RV ikke engang selv turde være med i, da det endelig galdt (og trods alt tak for det).

Indsendt af Erling Drews (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 17:24

Mink-sagen er afsluttet, og lige meget, hvem der politisk tager Mink-sagen op igen, kan der ikke koges mere suppe på det ben...

Selvfølgelig vil de borgerlige politiske partier blive ved med at fremkomme med Mink-sagen, så længe de ser en chance for, at kapre vælgere, lige så vel de borgerlige konstant fremkommer med at Oksekød er blevet dyrere...

De triste tiltag vedrørende Mink-sagen var, at man aflivede Mink uden for aflivnings-zonerne på et forkert grundlag, da man ikke havde lov-hjellem hertil, det var selvfølgelig en fejl, men tager man hele Mink-sagen og Covid Pandemien, så gjorde regeringen det ganske ude mærket, da det gjaldt liv eller død...

Samtidigt skal det lige med, at det efter min mening, er utroligt trist, at Minkavlere skal vente så længe på deres erstatning...Samtidigt er det utroligt trist, at man igen har givet tilladelse til Minkavl i Danmark, da jeg personligt, finder det utroligt trist, at man kan holde dyr inde spæret i bure, det burde forbydes så hurtigt som over hovedet muligt...

God Aften !

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 19:19

Ja enig med E.D. S regeringen håndterede corona krisen fint. Og mink , der er afsagt dom, der Er ikke mere at komme efter.
SV?

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 19:20

Ja enig med E.D. S regeringen håndterede corona krisen fint. Og mink , der er afsagt dom, der Er ikke mere at komme efter.
SV m tilpas

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 23:01

Hvorfor er der ingen borgerlige kommentatorer, der vil
sige sandheden, sandheden er den, at fødevarestyrelsens
chef Hanne Larsen ikke ville underrette sin minister, om
hendes vurdering om manglende lovgrundlag, Justitsministeriets
embedsværk, var uenige med Hanne Larsen.
Ministeren for fødevareministeriet Mogens Jensen, fik aldrig
den besked fra Hanne Larsen, departementschefen i fødevareministeriet fortalte heller ikke sin minister, at
der var en uenighed mellem Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen. Mogens Jensen måtte tage sin afsked.
Departementschefen blev forflyttet til Miljøministeriet,
og Hanne Larsen blev forfremmet til en stilling i Indonesien.
Ifølge den person der har skrevet lovgivningen på området,
daværende vicedirektør i Fødevarestyrelsen, Tage Siboni har
udtalt sig til Politiken, den 9 dec. 2020, at der var lovmedholdelig, at aflive alle mink i Danmark.
Overskriften i Politiken " Der var hjemmel til at aflive Mink."
Det var journalisterne Kristian Corfixen, Johan Blem Larsen
og Anders Bækgaard der har skrevet artiklen.

Indsendt af Hans Jørgen Larsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.10.2025 - 23:26

Læg lige mærke til hvem der står bag "Tantens" afsløring. Simon Andersen. Det var jo også ham, der startede Thornings skattesag, som der ikke var noget kød på. Han er senere blevet 30 kg tungere, men drømmer åbenbart stadig om at fælde en socialdemokratisk statsminister.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Onsdag den 08.10.2025 - 10:55

Men handler det ikke mere om hvorvidt man har løjet om noget for at dække over en minister og ikke om minkene.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 08.10.2025 - 13:32

Der er ikke noget at sige til at Mette Frederiksen efterhånden virker noget slidt , hvilket utaknemmeligt job må det ikke være. Sådan at stå til rådighed alle døgnets timer vedrørende landets ve og vel, samt for tiden også et eu formandskab at forholde sig til .

Vel vidende at uanset hvad hun gør eller siger , så er det aldrig godt nok .
Alle metoder bliver brugt for at få hende ned med nakken, også den årelange hetz mod hendes person- En hetz der alene bygger på formodninger og løs korridorsnak , men ingen faste beviser .

Det er vel relevant at stille spørgsmålet , hvem af de politiske ledere fra de andre partier ville kunne klare det ?

Lund Poulsen har på forhånd meldt ud at han ikke ser sig selv som en statsminister kandidat .
Selv om Løkke taler om at det drejer sig om noget og ikke nogen , så er han vel den eneste der har den fornødne pondus til at kunne klare presset .

Indsendt af Peder Pedersen (ikke efterprøvet) den Søndag den 12.10.2025 - 19:42

Hvad med at følge op på den artikel som i bragte 8. december 2020, det er utroligt så mange penge et erhverv, som var ved at gå konkurs får så mange penge i 10 år, en almindelig lønmodtager få ikke i nærheden af så meget hvis han eller hun bliver fyret

Af Jan Kjærgaard

8. december 2020, 13:25
Tidligere vicedirektør i Fødevarestyrelsen og topjurist i Fødevareministeriet, Tage Siboni, ryster Christiansborg.
Han fastslår nemlig nu - over for dagbladet Politiken - at regeringen rent faktisk havde lovhjemmel til at aflive samtlige mink i den eksisterende lovgivning. Mere præcist i Lov om Husdyrholds paragraf 30, styk 2. Som blev ændret da Anders Fogh Rasmussen var statsminister
Paragraffen giver fødevareministeren ret til at beslutte, at der ved udbrud eller mistanke om udbrud af smitsomme sygdomme skal ske “aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted”.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 14.10.2025 - 14:14

Det var dengang i November 2020 .
Aflivningen af Minkene kaldte på stærke følelser i landbrugskredse der godt hjulpet på vej af Axelborg lobbyisterne fra Landbrug og fødevarer som fik pisket en stemning op om magtmisbrug og overgreb på et uskyldigt erhverv . En stemning helt renset for de faktiske forhold der lå til grund for beslutningen , som førte til aflivningen af minkene.

Traktorer fra hele landet deltog i et protesttog der sluttede på Langelinie , hvor fremtrædende oppositions politikere deltog . Herunder nuværende udenrigsminister Lars Løkke der var en af talerne der rasede mod beslutningen og især mod Mette Frederiksens rolle som statsminister , hvor hun fik tildelt et verbalt hug med ordene “ Vi gav hende et stort kørekort men hun endte med at køre over for rødt “ en typisk Løkke bemærkning.

Hvor var pressen henne i det forløb med en afdækning af de sundhedsmæssige anbefalinger og risici ved en forsat minkdrift under den igangværende pandemi, som lå til grund for beslutningen dengang ?

Jeg erindrer ikke at den side af sagen blev dækket tilstrækkeligt , man havde mere travlt med at ride med på forargelsesbølgen , dygtigt orkestreret af Axelborg lobbyisterne fra landbrug og fødevarer , samt fremtrædende repræsentanter fra de borgerlige partier .

Ved det efterfølgende FV 22 opnåede Socialdemokratiet at blive det største parti i den by/ egn som rummede flest minkfarme , Gjøl i Nordjylland .
Man skulle ellers tro at det modsatte ville ske , det kan man så tænke lidt over .
Om den påståede utilfredshed med minkforløbet, egentligt stikker så dybt som der råbes op om.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.