Skyhøj organisationsgrad og stadig medlemsfremgang

På Søndermarksvej i Valby ligger de store huse på stribe.

Et af husene - en hvid patriciervilla med udsmykning omkring vinduerne og langs taget - er omkranset af et to meter højt hegn i stål.

Den store åbne port leder ind til en gårdsplads med en irret bronze-statue placeret i midten.

Ved bygningens hoveddør hænger et skilt med teksten “BLJ - Brancheorganisationen for Luftfart og Jernbane.”

En pæn, velsmurt, lille organisation

Mange bliver overraskede, når de ser organisationens tilholdssted, fortæller formanden Preben Pedersen:

“Jeg plejer jo altid at sige, ‘forventer I, at se en container eller hvad?’ Jeg er jo imponeret over det, vi har. Det er et flot sted, og det er i øvrigt pengene værd,” siger han og fortsætter:

“Det er jo også det, der gør, at man kan se, at vi er en pæn, velsmurt, lille organisation.”

Der er et eller andet, vi gør rigtigt

Nok er foreningen pæn og velsmurt, men helt lille er den ikke længere.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde foreningen en medlemsvækst på over otte procent fra 2023 til 2024 og dermed et medlemstal på 6.611.

Preben Pedersen kender ikke til den præcise organisationsgrad, men det må være tæt på 95 procent, mener han - et tal, der vækker en følelse af stolthed hos ham:

“Det, at vi har så stor en organisationsprocent, siger jo, at der er et eller andet, vi gør rigtigt.”

Og endnu vigtigere gør det, at medlemmerne står stærkere, siger han.

Nærhed, nærhed, nærhed

Ifølge Preben Pedersen kan nøglen til deres succes beskrives ganske kort med ordet 'nærhed'.

Det betyder blandt andet, at der ikke er langt fra bunden til toppen, siger han og løfter hænderne op foran sig med den ene hævet en anelse over den anden som for at illustrere en niveauforskel.

Egentlig kan han slet ikke lide at bruge den terminologi. Det lyder grimt, synes han:

”Jeg kan ikke lide de ord, fordi hvem fanden er bunden? For mig er der ikke nogen bund.” 

Han ændrer placeringen af hænderne, så de ligger på linje med hinanden og siger:

“Jeg vil hellere have, at det er sådan her.”

Han erkender, at han ikke er på fornavn med samtlige 6.500 medlemmer, men at de gør meget andet for at skabe nærvær.

Læs også:Har medlemsfremgang for 13. år i streg - læs her hvordan

Blandt andet gør de meget ud af, at de ansatte i foreningen selv kommer fra tog- og luftfartsbranchen, fortæller Preben Pedersen.

Selv er han eksempelvis uddannet lokomotivfører:

“Det vil sige, at vi kender arbejdsgangene og procedurerne. Og det tror jeg også er vigtigt, for at man kan tale med, når man kommer rundt til medlemmerne. Du ved, hvad det er, vi egentlig taler om, og du skal ikke først stå og tænke, ‘hvad mener de med det?’ ”

Et tilfreds medlem

En anden måde at være nærværende på er ved at være synlige overfor deres medlemmer, fortæller Preben Pedersen.

For eksempel kører de gerne selv ud til deres medlemmer i alle dele af landet for at deltage i alt fra fagforeningsmøder til 1. maj- og julearrangementer - og så kører de selvfølgelig helst med toget, når de gør det.

Det kan togfører ved DSB, Helle Christensen, bekræfte. 

Hun er medlem af BLJ, og det er hun glad for - blandt andet netop fordi, at fagforeningens ledelse ikke er bange for at møde deres medlemmer og ikke har glemt, hvor de kommer fra, siger hun:

“Det betyder noget for mig. Jeg ved, hvem de er, og jeg ved, hvem jeg skal have fat i, hvis jeg har brug for hjælp.”

Læs også:Her er ti forbund med fremgang

Derudover er hun glad for at være en del af en fagforening, som ikke er bange for at tale om problemerne, før de opstår.

Det kan eksempelvis være faren for at førerløse tog betyder, at flere medarbejdere skal finde nye arbejdsopgaver i fremtiden, fortæller hun:

“Det snakker vi meget om. Det snakker vi om hver gang, vi har møde. Så snakker vi om, hvad vi har af opgaver, og hvordan vi kan tilbyde os selv på andre måder.”

Selvom det er et ubehageligt scenarie, så gør det hende tryg, at fagforeningen er bevidste om det, taler om det og ikke ignorerer det.

Den gyldne løsning

Netop dén pointe er noget, som andre fagforeninger kunne lære noget af ifølge Preben Pedersen.

Selvom man skal passe på med at gøre sig klog på andre fagforeningers foretagender, mener han alligevel godt, at han kan tillade sig at sige, at fagbevægelsen over en bred kam bør vågne op og se virkeligheden i øjnene, inden det er for sent:

“Verden flytter sig jo. Og det værste, du kan gøre, det er at sætte dig og sige, at nu lukker jeg øjnene. Nu gør jeg som en struds, nu stikker jeg hovedet i jorden, og så kigger jeg op på et tidspunkt i håb om, at det hele er overstået.”

Læs også:Mens fagbevægelsen bløder, skaffer Morten flere medlemmer - læs her hvordan

Hans største ønske er, at fagbevægelsen som en samlet enhed får fremgang.

Han erkender dog også, at han ikke selv har den gyldne løsning, og at han nok ville være mangemillionær, hvis han havde.

Til gengæld mener han, at første skridt til at finde den gyldne løsning må være at indse, at der er noget galt og sige det højt:

“Det er nødvendigt, at man tager snakkene - også de ubehagelige snakke, der hører med. For de kommer til at være der.”