Overrepræsentation på førtidspension får regeringen til at stramme op

Den nye udgave af Status på Arbejdsmarkedet viser, at det ikke kun går én vej på arbejdsmarkedet.

Mens beskæftigelsen samlet set ligger på et meget højt niveau, vokser en bestemt gruppe uden for arbejdsstyrken:

Ikke-vestlige indvandrere – især fra MENAPT-landene – er markant oftere på førtidspension end resten af befolkningen.

Ifølge rapporten er antallet af borgere på førtidspension er steget med 7.100 fuldtidspersoner det seneste år.

For befolkningen som helhed svarer det til cirka 7 procent af de 18-66-årige.

Læs også:Kvinder fra flere ikke-vestlige lande markant overrepræsenteret: “Det er voldsomt”

For borgere med oprindelse i MENAPT-landene er andelen for samme gruppe omkring 19 procent.

Det betyder, at næsten hver femte i den gruppe modtager den højeste varige forsørgelsesydelse.

En stigende tendens

Den nye rapport forholder sig til et øjebliksbillede, og siger altså ikke noget om udviklingen.

I februar kunne man i en lignende rapport fra beskæftigelsesministeriet dog læse, at 12 procent af ikke-vestlige indvandrere generelt var på førtidspension i 2024, og at tallet havde været stabilt de seneste 15 år.

Læs også:Regeringen vil bremse indvandringen fra disse lande: Er oftere kriminelle og arbejdsløse

For personer med dansk oprindelse gjaldt det dengang også syv procent.

Samtidig viste rapporten også, at visse lande skilte sig markant ud i statistikken, herunder Libanon, det tidligere Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina og Irak.

I toppen af tabellen lå Libanon, hvor 38 procent var på førtidspension i 2023.

Vil genåbne sager

Overrepræsentationen huer ikke beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), der udtaler sig i en pressemeddelelse:

“Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund.”

Førtidspension er den højeste ydelse, vi har

Rapporten peger på, at der kan være flere forklarende forhold – blandt andet at nogle indvandrere er kommet til Danmark som flygtninge med helbredsmæssige eller psykiske følger, som gør det svært at arbejde.

Men forskellen mellem danske og ikke-vestlige på førtidspension er så stor, at ministeriet vurderer, at der også kan være tale om sager, hvor kriterierne for at modtage ydelsen ikke er opfyldt.

Samtidig sker udviklingen på et tidspunkt, hvor virksomheder mange steder i landet stadig efterspørger arbejdskraft, og hvor flere seniorer bliver længere i jobbet.

Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager

Set i det lys lægger ministeren op til, at førtidspension i højere grad skal forbeholdes dem, der reelt ikke kan arbejde – uanset baggrund.

Han varsler derfor med, at regeringen vil se nærmere på reglerne om førtidspension:

“Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.”