Opråb til politikere – unge med handicap fortjener også en fremtid

Med den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx) giver politikerne unge mulighed for at vente to år mere, før de træffer valget om, om de vil i gang med en erhvervsuddannelse. 

Det svarer til, at unge med handicap i dag har den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (stu), hvor de indgår i et ungemiljø og lærer at være i verden, som de er.

Eller som formuleret i bekendtgørelsen: Opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Intet tilbud til unge med handicap

Den store graverende forskel mellem unge uden handicap, der i fremtiden kan vælge epx, og unge med handicap, der kan vælge stu, er bare det faktum, at der for unge med handicap efter stu indtil videre ikke noget erhvervsrettet uddannelsestilbud. 

Denne ulighed er svær at forstå, fordi der også er en politisk forventning om, at en del af de unge med handicap, der afslutter en stu, efterfølgende indgår på arbejdsmarkedet.

Gør Flexuddannelsen permanent

Bare uden erhvervskompetencer Det er ganske ulogisk og urimeligt, at den gruppe unge, som har allermest brug for erhvervsrettet uddannelse for at klare sig i livet og for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet, ikke i dag har muligheden.

Læs også:Akademiker, faglært eller ufaglært: Så mange uddannelseskroner bruger hver gruppe

Gør Flexuddannelsen permanent. Løsningen ligger imidlertid lige til højrebenet: Gør Flexuddannelsen permanent, og udrul den til hele landet.

Det vil ligestille gruppen af unge, der afslutter stu med de unge, der kommer til at afslutte en epx.

En succes

Flexuddannelsen er et vellykkede forsøg med en erhvervsrettet overbygning til stu, der på to år skaber en vej ind på arbejdsmarkedet for de unge. 

Siden 2018 har den socialøkonomiske virksomhed Glad Fonden i tæt samarbejde med store virksomheder som Salling Group og Compass Group og blandt andet Esbjerg, Århus og Københavns kommuner uddannet unge med kognitive handicap inden for detail, lager, grøn service, køkken og plejehjemssektoren. 

Behovet for uddannelsen er der

Alle områder, hvor der mangler hænder. Flexuddannelsen kombinerer praktisk oplæring og teoriundervisning på hold. 

Efter to års uddannelsesforløb er 80 procent af de unge i beskæftigelse – og det ser ud til, at de bliver der. 

Læs også:Beskæftigelsen bliver ved med at stige: “Det danske jobopsving er verdensklasse”

Flexuddannelsen bliver dermed en vej væk fra offentlig forsørgelse og hen imod en mere selvstændig tilværelse for de unge. Behovet for uddannelsen er der.

Ind i et dårligere system

De unge står i kø for at blive optaget, virksomhederne er klar til at ansætte dimittender, og flere kommuner ønsker at kunne tilbyde erhvervsrettet uddannelse til en gruppe unge, der ikke rummes i de ordinære uddannelser. 

Det er en vej ud af et system, der ellers kun kan tilbyde de unge korte og ofte udsigtsløse virksomhedspraktikker. 

Flexuddannelsen står til at lukke – medmindre der tages politisk ansvar nu.

Unge med handicap har også behov for en fremtidssikring

På trods af store offentlige investeringer i udviklingen af Flexuddannelsen, en ekstern evaluering i 2022, der fremhæver menneskelige og økonomiske gevinster, og et igangsat analysearbejde hos børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er det imidlertid et faktum, at Flexuddannelsen som forsøg indtil videre kun er finansieret til optag af elever i august 2025.

Invester i et værdigt liv

Herefter er der ingen finansiering eller noget lovgrundlag til optag på uddannelsen i 2026 og frem. Unge med handicap har også behov for en fremtidssikring.

Hvis ikke Flexuddannelsen kommer på finansloven, og som andre ungdomsuddannelser bliver forankret i Undervisningsministeriet, risikerer vi derfor at miste en vej til et værdigt og selvstændigt liv for en gruppe unge, der ellers har få alternativer. 

Læs også:Fagforbund: Folk med psykisk sygdom eller handicap får ikke den rette støtte

Hvorfor nøler politikerne med at investere i uddannelse til unge med handicap, der i dag står uden yderligere mulighed for erhvervsrettet uddannelse, når de afslutter den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse?