Ny måling: Regeringen tæt på bundrekord - dronekrisen bider sig fast

Uanset om det skulle gå den ene eller den anden vej, regeringsmæssigt, kunne man da håbe, at Borgernes Parti bliver under spærregrænsen.

Kære regering
Hvis du ikke har noget at skjule, så udskriv valg nu og få vælgernes mening.

Nu er der vist noget med sletning af mink-sms'er, ikke?

Thjaaa... Der er brug for en langt rækkende strategi. Men det er nærmest umulig i den form for demokrati vi har. Intet kan holde længere end 14 dage efterhånden. Siden WW2 og frem til murens fald i 1999 var verden simpel nok. Vesten satte dagsorden militært, teknologisk , økonomisk osv.. Demokratiet kunne fungere. Der var jo ingen rivaler.

Men sådan er det ikke mere. Og uden en fungerende langt rækkende strategi vil demokratiet ende med at fejle. Vi snakke os ud i alle mulige retninger uden mål og uden resultatter. Bare bla bla bla venstrefløj her højrefløj der. Ingen kan efterhånden finde hoved og hale i det. Alle beskæftige sig med person fnidder og banaliteter.

Europa/EU kommer til at stå alene tilbage på perronen.

God tur.

Hvis Morten Messerschmidt eller Alex Vanopslagh bliver statsminister bliver alt godt igen. Ha ha ha

Mærkeligt, hvordan folk efter sag til sag. Mere og mere fart på. Kan slet ikke stoppe.

Hvem stoler på Ritzau? De spørger ALTID de forkerte folk. Det skulle have spurgt MIG! Jeg ser slet ikke det der pessimistiske billede, som der tegnes af regering og fremtid. Jeg har også ret stor tillid til, at vores folkevalgte ved, hvad de gør. Jeg synes, vi har en god stab på tinge, der generelt kører en fornuftig linie.
Og ikke mindst har strammet op de rigtige steder. Ikke er til fals for arabisk pres hverken ude eller hjemme, sådan som vi ser det i flere lande omkring os, der har kapituleret.
Det eneste sted, jeg kunne frygte, det halter, er hos militæret. Har vi de rigtige folk på posterne her - og er de dygtige nok?
Men jeg synes ikke, vi skal lade os ryste eller stikke hovedet i busken. Nej, vi skal ikke lægge os fladt ned. Men der skal være vægt bag vores ord, vi skal stå sammen først og fremmest med resten af Norden og helst hele Europa og NATO. I den rækkefølge.

Som man spørger får man svar !
Skal man tro på Epinion viser en meningsmåling som er bestilt af DR - At DF står til at blive det største blå parti med 12% af stemmerne .
De andre blå partier går tilsvarende tilbage - Spændende hvor længe holder sammenholdet mon i den blå blok, hvis denne tendens fortsætter .

Da moderaterne ikke er i spil til et blåt flertal,
kan denne konstellation udelukkes på forhånd.
Det jeg ikke kan forstå er vælgernes blindhed,
sidst der skulle dannes en regering, bød S op til
den helt store regerings konstellation, hvor både
SF Radikale samt de konservative vat inviteret.
Når disse partier ikke ville deltage, skal de da
selv tage et ansvar for ikke at ville deltage.
Vi fik en regering SVM, som var villige til at
påtage sig et regerings ansvar. Med alt det der
er gennemført med store flertal, burde da give den
eftertanke, er det vælgerne som ikke kan
forstå politik, eller er der partier som ikke tør
tage et ansvar for de vælgere som har stemt på dem.
Man kan da ikke laste en regering for, at vælgerne
har stemt som de har. De blå partier har ikke samme
regerings duelighed, hvis ikke de har partiet Venstre
i deres midte, og de siger det ikke, men de vil helst
fortsætte, da de så slipper for alle de tåbeligheder,
som DF og DD har i deres DNA. Moderaterne kan ikke
blive en del af en blå regering end ikke som støtteparti.

“ Jeg vil starte min tale med en lille historie fra oldtiden.

Vi skal til byen Capua i det gamle Romerrige.

Det var en by i udvikling. Her dyrkede man spelt, vin, roser og krydderier, man producerede salver og solgte bronzevarer.

Men alt var langtfra fredeligt.

I Capua herskede nemlig en stor utilfredshed med bystyret.

De var en flok forbrydere, lød det.

Og der gik ikke længe, før folk skred til handling.

Bystyret blev spærret inde på rådhuset. Man samledes på torvet. Stemningen var uforsonlig; de skulle alle henrettes.

Men så tog en mand ordet.

Han foreslog, at man først valgte et nyt bystyre. Før man henrettede det gamle.

Flere kandidater blev nu bragt på banen.

Men om den første blev råbt, at han havde begået underslæb.

Om den næste blev det sagt, at han var moralsk anløben.

Og sådan fortsatte det med alle de navne, der kom frem.

Efter nogen tid tog den samme mand nu ordet igen.

Han konstaterede, at det ikke havde været muligt at finde et nyt og bedre bystyre. Og foreslog derfor, at man i stedet lukkede de gamle byrådsmedlemmer ud og bad dem om at genoptage deres embede.”

Så raffineret forstår vores statsminister eller hendes taleskriver at udbasunere “de øvrige folketingsmedlemmer eller partiforkvinder og partiformænd” som uduelige og anløbne amatører.

Ingen over og ingen under Mette Frederiksen som overborgmester i byen Danmark i Det udvidede Romtraktat Rige!

“Børne- og undervisningsministeren har ændret den såkaldte ordensbekendtgørelse. Så skolerne bedre kan gribe ind over for dårlig opførsel.

Jeg tror ikke, vi har gjort nok. Jeg tror, der er behov for mere.

Men vi kommer ikke udenom, at der også er brug for en kulturkamp.

Den kan vi ikke lovgive om fra Christiansborg. Men vi kan være tydelige i vores værdier.

Og vi kan med rette have den forventning, at skolelederne også er det. Så den enkelte lærer ikke står alene med problemerne.

Ligesom vi med rette kan have den forventning, at forældrene tager et stort ansvar.

Når et barn eller et ungt menneske ikke opfører sig ordentligt.

Så skal vi som voksne selvfølgelig prøve at forstå, hvad der ligger bag. Der skal være ressourcer til at yde den nødvendige hjælp og støtte. Særligt når børnene er helt små.

Men vi tager fejl, hvis vi tror, at det alene er et spørgsmål om penge. For sandheden er, at vi samlet set aldrig har brugt flere penge på folkeskolen, end vi gør nu.

Og vi må ikke blive så forstående. At en 14-årig dreng, der har slået en klassekammerat ned. Kan møde op i skolen dagen efter og sætte sig i det samme klasseværelse som sit offer.

Det er et svigt af offeret. Det er et svigt af alle dem, der godt kan opføre sig ordentligt. Men det er i virkeligheden også et svigt af dem, der ikke kan.

Hvis man oplever, at forkerte handlinger ikke har nogen konsekvens.

Hvis vi bilder hinanden ind, at det altid er andres skyld.

Hvis vi ikke formår at sætte en grænse. Så bliver adfærden grænseløs.

Og tingene hænger jo sammen.

Hvis man som 15-årig forlader folkeskolen. Med den oplevelse, at man har kunnet kalde sine lærere for de værste skældsord i vores sprog, uden at der skete noget.

Så er det ikke svært at forstå, at der også kan være problemer med uro i gymnasierne.

Og mon ikke, man så også kan finde på at spytte efter en skraldemand? Eller det, der er endnu værre.

Disciplin er nærmest blevet et skældsord i dagens Danmark. Sådan bør det ikke være.

Disciplin kan være undertrykkende, hvis det bruges forkert.

Men hvis den bruges rigtigt, kan den være retningsgivende og give plads til ro og fordybelse.

Vi kan sikkert have en lang pædagogisk diskussion om, hvad der er det bedste for de børn, der skaber uro. I den offentlige debat fylder hensynet til dem ofte mere end hensynet til alle dem, det går udover.

Men når hver tredje lærer fortæller, at de er blevet udsat for vold. Når seks ud af ti lærere fortæller, at volden mellem elever er taget til de seneste fem år. Og når mere end hver tiende oplever voldelige episoder dagligt.

Så er det gået alt, alt for vidt.”

Og tænk hvis indvandrerdrengen Vladimir Putin havde gået i en dansk byskole!

Vi må opruste!

Den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen smadrede lærernes autoritet igennem Lærerlockouten 2013 som var en 25 dage lang landsdækkende konflikt i april 2013, udløst af de offentlige arbejdsgiveres lockout af cirka 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i Danmark. De cirka 50.000 af lærerne arbejdede i Folkeskolen.

Det tager årtier at genoprette autoritet, især når medarbejdere føler sig nedgjorte, nedvurderede, og underkuede.

I dagens Danmark betaler børn og unge nu prisen for Mette Frederiksens fejltagelser, men “hvis man lærer af sine fejl”, som præsten så smukt sagde i kirken ved Folketingets åbning, ja, så er tro, håb og kærlighed måske vejen fremad!

Men nu opruster statsministeren såvel imod “At en 14-årig dreng, der har slået en klassekammerat ned. Kan møde op i skolen dagen efter og sætte sig i det samme klasseværelse som sit offer.” som imod Vladimir Putin.

3,5 % af BNP!

Hvis vi ikke formår at sætte en grænse. Så bliver adfærden grænseløs!

Dronerne flyver som aldrig før hen over hovederne på danske skoleelever, danske charterturister, danske militære anlæg, danske forsyningsselskaber…

Statsminister Mette Frederiksen lærer hver dag af sine fejl…

Og om lidt udvides ministergruppen med en ny fredsminister - Danmarks første nogensinde - fredsminister Stephanie Lose.

Hun har skabt fred først i Venstre, så i Socialdemokratiet og som fredsmægler i Moskva med 10 milliarder på hånden, ja, så er selv russernes hjerter varme…

Tro, håb og kærlighed!

Præstens medicin mod en vanskelig verden!

Spørgsmålet er om statsministeren har dette mod!

Skabe ro i Europa ved at lade pædagogen Stephanie Lose udføre sit job på sin helt egen måde!

Præcist som 50.000 folkeskolelærere gjorde det i 2013!

Fred og ro….

Præcist som i region Syddanmark fra 2015-2023!

Fredsminister! Tro, håb og kærlighed!

I stedet for Mette Frederiksens droner, missiler og kanoner!

En stille samtale i Moskva imellem Putin og Lose medbringende 10 milliarder til russiske folkeskoler.