Nu afviser ingen partier pludselig at store bededag igen kan blive en fridag
Nu afviser ingen partier pludselig at store bededag igen kan blive en fridag
Kravet fra SF om, at en rød regering skal genindføre store bededag som en fridag, fremtvinger nye positioner fra S, V, M og De Radikale
Meldingen fra SF-formand Pia Olsen Dyhr tidligt onsdag morgen om at en rød regering skal genindføre store bededag som en fridag satte omgående de fire partier, som afskaffede store bededag som en fridag ved lov, under pres: Regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Modereraterne samt De Radikale.
Læs også:Kræver genindførelse af store bededag som fridag - Dansk Metal og 3F bakker op
Loven, der afskaffede store bededag som fridag for tre år siden, gav fra starten SVM-regeringen store problemer. Og gør det fortsat. Befolkningen var og er over en bred kam utilfredse.
Befolkningen var og er over en bred kam utilfredse
Eksperterne var i stort tal skeptiske over for effekten, og fagbevægelsen var rasende. Især på Socialdemokratiet.
Ideen med loven var at øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 8.500 personer om året, og gøre statskassen godt tre milliarder kroner rigere. Og der var brug for mange penge til fortsat støtte til Ukraine og den nødvendige oprustning af Danmark og flere andre ting.
Men i månederne og årene efter lovindgrebet kunne Finansministeriet igen og igen melde om en bundsolid dansk økonomi, og at man derfor endnu en gang måtte opjustere det finanspolitiske økonomiske råderum.
Sværere at argumentere for, hvorfor danskerne lige skulle miste en fridag uden at ligne Komiske Ali
Det blev sværere og sværere at argumentere for, hvorfor danskerne lige skulle miste en fridag uden at ligne Komiske Ali.
Socialdemokratiet hurtigt ude med en åbning
Pia Olsen Dyhrs melding var knap nok blevet tør før de fire ansvarlige partier - S, V og M - og De Radikale som eneste parti uden for regeringen - fik travlt med at finde en grimasse, der kunne passe.
Socialdemokratiet, der straks kunne notere sig, at fagbevægelsen bakkede massivt op om SF-meldingen, åbnede som det første af regeringspartierne onsdag formiddag for at genindføre store bededag som en fridag.
Jeg står ikke her på forhånd og afviser SF’s forslag
“Jeg står ikke her på forhånd og afviser SF’s forslag,” lød det fra finansminister Nicolai Wammen. Han føjede dog til, at forslaget skal ses i sammenhæng med andet og manglede finansiering. Men alligevel: En åbning er en åbning. Og så kom den tilmed midt under et pressemøde.
Senere op ad dagen fulgte Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, op med på samme måde at erklære sig åben over for at diskutere SF's forslag.
Åbningen hos Moderaterne kom i anden runde
Hos regeringspartiet Moderaterne kom åbningen først sådan rigtig på banen i anden runde.
Onsdag var partiets politiske ordfører, Mohammad Rona, først ude med en melding om, at SF-forslaget ville gøre det dyrere at være dansker. Den melding var der ikke så meget åbning over.
Læs også:Beslutningen er truffet: Nu afskaffes Store Bededag
Men ud på eftermiddagen lød det fra partiets Rasmus Lund-Nielsen i et skriftligt citat til Ekstra Bladet:
“'Vi afviser ikke genindførelsen af Store Bededag ultimativt, men der er andre ting, som er vigtigere at prioritere, såsom erhvervslivets konkurrenceevne, lavere skat på arbejde og indførelse af deltidspension.”
Hos Venstre kom åbningen fra selveste økonomiminister Stephanie Lose. Ganske vist i en lidt halvsur tone. Men igen: En åbning er en åbning.
Men igen: En åbning er en åbning
“Afskaffelsen af store bededag var ikke et mål i sig selv for Venstre, men et middel til netop finansiering og flere arbejdstimer i vores velfærd og i danske virksomheder. I Venstre er vi bestemt ikke ultimative. Men hele spillepladen er nødt til at være kendt: Hvilke tiltag skal levere 3 milliarder årligt og et betragteligt antal arbejdstimer i stedet for? Det synes jeg er bekymrende, at SF ikke vil svare på.”
Hos De Radikale meldte partiets leder, Martin Lidegaard, onsdag ud, at partiet er åbent for at forhandle om genindførelse af store bededag som en fridag:
Radikale Venstre kigger også åbent på at forhandle genindførelse af store bededag
“Radikale Venstre kigger også åbent på at forhandle genindførelse af store bededag, men det vil kræve et fælles fokus på andre reformer, der kan skabe det arbejdsudbud og økonomiske råderum, der gør det muligt at investere i vores børn, de unges uddannelser og en fuld grøn omstilling af Danmark på fem år.”
I forvejen har de blå partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti i fællesskab meldt ud, at de ønsker at genindføre store bededag som en fridag.
Konklusionen er klar: Pludselig er det ikke længere utænkeligt, at danskerne igen kan holde fri store bededag.
Kommentarer
Nu hvor vi er igang. Vi skal…
Nu hvor vi er igang. Vi skal da også have en Lille Bededag som en fridag. Og så kunne der godt indføres en 4-5 helligdage i efteråret. Her er der jo slet ingen.
God ide - især med mindst 1…
God ide - især med mindst 1 fridag, som glimrende kunne lægges om fredagen i uge 41 eller om mandagen i uge 43
Det er da logisk at ingen…
Det er da logisk at ingen partier på forhånd, her på kanten af et folketingsvalg, er afvisende overfor at få Bededagen tilbage ,
Så må vælgerne afgøre hvordan mandaterne skal fordeles blandt partierne , og hvem der kommer til at lede regeringsforhandlingerne om at skabe et bæredygtigt grundlag at regere ud fra .
Her kunne Bededagen sammen med så meget andet evt komme i spil , det er vel også det som Wammen siger, at hvis vælgerne giver Socialdemokratiet et mandat til at lede disse forhandlinger, så vil han da ikke afvise nogen partier og deres ønsker på forhånd .
53 prc siger ja, det er da…
53 prc siger ja, det er da ikke stort flertal. Og enige om finansering bliver de ikke. Så jeg tror det fuser ud som en journalist på kr. Dagblad udtaler. Der er så meget andet langt vigtigere at bruge penge på og råderumnet bliver ikke ved. 8500 personer, skal også erstattes. Jeg tror ikke på det
Der var 56% (og ikke 53%)…
Der var 56% (og ikke 53%) som ønsker storbededag genindført mod 26% som er enige med regeringen om dens afskaffelse.
Genindførelsen kan finansieres ved at topskattelettelsen fra 15% til 7,5% trækkes tilbage og igen bliver 15% og at arveafgiften igen hæves til 15%, som den var inden SVM-regeringen indførte deres skattelettelser for de bedst stillede i samfundet.
Der er sikkert mange mulige…
Der er sikkert mange mulige løsninger på at finde finansieringen til genindførelsen af Bededagen.
Men det kræver at der kan findes et politisk flertal bag ,jeg tvivler meget på at især de borgerlige partier der også ønsker den genindført , er enige i at løse det ved iden model som du anviser . ( ligner til forveksling SF forslaget )
Det har du helt ret i, skal…
Det har du helt ret i, skal storbededag genindføres kan det kun ske hvis der er et flertal uden om de borgerlige partier som ønskede storbededag afskaffet.
Hørt
Hørt
Hørt
Hørt
Et flertal er immer noch et…
Et flertal er immer noch et flertal. Fortæl englænderne, at 53 ikke er noget særligt; mindre end 52 pct stemte dem ud af EU, og se hvilke konsekvenser det fik.
Så det er noget sludder at diskutere et flertal; enten er det der, eller også er det der ikke.
Med internettet som primær…
Med internettet som primær kilde:
"Beskæftigelsesministeren" (Ane Halsboe-Jørgensen, S) "valgte i 2024 at opsige et tidligere forlig, hvilket betyder, at pensionister, ledige, kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere ikke modtager kompensation for afskaffelsen af store bededag.
Regeringen vil hermed forhindre, at disse ydelser stiger i takt med lønningerne, hvilket tidligere var aftalt.
Efter de hidtil gældende principper vil det betyde en stigning i pensionen m.m. på 0,45 pct. i 2026 eller i 2027. Denne stigning bliver ”neutraliseret” ved at nedsætte reguleringen med 0,45 pct. Nedsættelsen sker enten i 2026 eller 2027, da loven først kan sættes i kraft efter et folketingsvalg."
Vil Socialdemokratiet? Moderaterne?, Venstre? eller andre partier i eller udenfor folketinget mon også genindføre det i 2024 opsagte forlig, så diverse overførselsindkomster opreguleres med 0,45 pct. i 2026 (eller senest i 2027, med tilbagevirkende kraft fra 2026)? OG samtidigt afskaffe GÆLDENDE LOV nr 630 af 11/06/2024?
Svar ønskes inden valgudskrivelsen.
De 0,45% som lønmodtagerne…
De 0,45% som lønmodtagerne fik som kompensation for et mistet helligdagstillæg da storbededag blev afskaffet. Det var ikke noget der berørte pensionister og personer på overførelsesindkomst da de ikke har mistet et helligdagstillæg, de har jo fridag 365 dage om året.
Når det gælder regulering af pensioner og overførelsesindkomster var det mere relevant at den forsinkelse på 2 år som gælder for regulering af disse blev ændret så regulering følger det pristal og inflationen, som gælder for lønmodtagere i forbindelse med overenskomstforhandlinger.
De bliver al for bøvlet, de…
De bliver al for bøvlet, de bliver ikke enige DF og LA rulle skattelettelser tilbage. Glem det.Som rød vælger, jeg savner det ikke og tror ej heller på det sker
Hvad mener du egentlig med…
Hvad mener du egentlig med det du skriver? DF og LA rulle skattelettelser tilbage?
Skattelettelser blev vedtaget af den nuværende SVM-regering, så hvorfor DF og LA skulle blive enige om tilbagerulning af skattelettelserne forstår jeg ikke, tværtimod kæmper begge partier for øgede afgift- og skattelettelser.
Det er sgu “morsomt “ med…
Det er sgu “morsomt “
med ham Løkke , aldrig så snart er han landet til den internationale konference for sikkerhed , før han “ stjæler dagsordenen “ i sit møde med pressen .
Nu vil han have en debat om at vi skal erstatte kronen og indføre euro i stedet . Han mener at debatten om Bededagen og ændringen på skoleområdet , fylder alt for meget .
Og at vi i stedet for skal se på hvordan vi herhjemme kommer til at tjene flere penge til alt det vi gerne vil . Her mener han at indførelsen af euro
Udskriv nu bare det valg Mette , og lad vælgerne tale .
At erstatte kronen med euro…
At erstatte kronen med euro er nok det eneste jeg er enig med Lars Løkke Rasmussen om, så slipper vi for alt det bøvl med at veksle kronen med euro, når vi besøger et andet EU-land og Danmark følger jo alligevel kursen på euro.
At Danmark ikke fik vedtaget at overgå til euro i år 2000, skyldes nok især DF-kampagne med Pia Kjærsgaard i spidsen som fortaler for at Danmark skulle beholde kronen så vi ikke mistede vores selvstændighed, hvilket er noget vrøvl da Danmark på grund af sin størrelse, er nødt til at indordne sig efter USA og de øvrige EU-lande, hvad ellers?
Så vidt jeg husker var det…
Så vidt jeg husker var det den Radikale Jelved der var stærk fortaler for at erstatte kronen med euroen .
Og rigtigt forslaget faldt ved en folkeafstemning dengang .
Der kan sikkert være mange gode argumenter for en ny debat om hvorvidt man skal tage emnet op igen .
Det er jo et andet Europa og en anden verdensorden der gælder i dag.
Men min pointe er at Løkke aldrig forspilder en mulighed for at bringe sig selv i fokus ,selv på en dag som drejer sig om Europas sikkerhed og relationerne til USA .
Storbededag var og er en…
Storbededag var og er en unik dansk helligdag, som kun deles med Grønland og Færøerne. Men Mette Frederiksen og Lars Løkke vil gerne ensrettes med EU, både når det gælder skæve helligdage, agurker og afskaffelse af den danske krone. Lars Løkkes udtalelser var ikke antydningsvise, men meget tydeligt nedladne overfor de fleste danskeres ønsker ved næste folketingsvalg. Hans afsluttende bemærkning om 'at Danmarks superøkonomi bliver ædt op' er en direkte hån mod alle som modtager fødevarechekken. Lars Løkke og Mette Frederiksen har hverken diplomatisk eller fædrelandskærligt format til et genvalg. Det er nok for meget at bede om kærlighed til folket, men ihvertfald kræve at vi bliver behandlet som borgere og ikke kun som forbrugere der kan købes for en madpakke
En helligdag er ikke en…
En helligdag er ikke en fridag, men en dag helliget bøn og andagt til Gud og rigets velbehagelighed.
Hvis folk bare bruger den som fridag,
skal den naturligvis afskaffes.
Fridage bør aftales mellem arbejdsmarkedets parter,
ellers er den danske model noget hyklerisk pjat
Tilføj kommentar