Medie: Løkkes højrehånd lagde pres på Mike Fonsecas 15-årige kærestes forældre

Moderaterne

Medie: Løkkes højrehånd lagde pres på Mike Fonsecas 15-årige kærestes forældre

Moderaternes tidligere kommunikationschef lagde pres på forældrene for at få dem til at overtale Mike Fonseca til at trække sig fra Folketinget: “Hun ringede i tide og utide”

Lars Løkke Rasmussen (M)
Billedtekst
Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminster
Foto: Moderaterne

Lars Løkke Rasmussens højrehånd, tidligere kommunikationschef i Moderaterne, Ulla Østergaard, lagde et massivt pres på Mike Fonsecas 15-årige kærestes forældre. Kommunikationschefen ønskede, at forældrene skulle overtale daværende medlem af Moderaternes folketingsgruppe, Mike Fonseca, til at trække sig fra Folketinget.

Det skriver Frihedsbrevet.

Mike Fonseca havde tilbage i november 2023 oplyst folketingsgruppen om, at han var kæreste med en kun 15-årig pige. En oplysning, som chokerede gruppen og Moderaternes ledelse.

Læs også:Moderaternes partisekretær: Mike Fonseca ønskede selv at forlade Folketinget

Netmediet Frihedsbrevet beskrev tirsdag, hvordan Moderaterne på et møde 15. november 2023 tilbød at købe Mike Fonseca ud af Folketinget for 246.666 kroner - svarende til fire måneders vederlag. 

Ud over de 246.666 kroner tilbød Moderaterne, ifølge Frihedsbrevet, Fonseca - og dennes kæreste, en dengang kun 15-årig pige - ubegrænset psykologhjælp, og pressebistand fra Moderaternes daværende kommunikationschef Ulla Østergaards mand, tidligere særlig rådgiver for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen i Lars Løkkes første VK-regering, Peter Arnfeldt.

Frihedsbrevet skriver, at de er i besiddelse af hidtil hemmeligholdte lydfiler, sms-beskeder, mails og andet materiale, som beviser, at Moderaterne forsøgte at købe Fonseca ud af Folketinget. 

“Så ville verden vælte”

Nu føjer Frihedsbrevet så til, at partiets nu tidligere kommunikationschef, nuværende særlig rådgiver for ældreminister Mette Kierkgaard (M), Ulla Østergaard, forsøgte at presse den unge piges forældre, særligt faren, til at overtale Mike Fonseca til at trække sig fra Folketinget.

Hvis Fonseca forlod Folketinget ville Mike Fonsecas stedfortræder blive medlem af Folketinget - og Moderaterne beholdt mandatet. Så gevinsten for Moderaterne ved at Fonseca opgav sit mandat er åbenlys.

Læs også:På vej tilbage i Folketinget - nu som løsgænger: Jeg har ikke forbrudt mig mod loven

Den 15-årige piges far fortæller til Frihedsbrevet, hvordan han blev presset af den tidligere kommunikationschef, Ulla Østergaard:

Ligesom for at få os til at overtale Mike til at trække sit mandat

“Hun ringede i tide og utide, dag og nat. Ligesom for at få os til at overtale Mike til at trække sit mandat.”

Over for Frihedsbrevet beskriver pigens far, hvordan Ulla Østergaard og Moderaternes nu tidligere partisekretær, Kirsten Munch Andersen, på et møde 15. november i Køge forsøgte at overbevise Mike Fonseca, den 15-årige pige og dennes forældre om, at hvis bare Fonseca trak sig, så ville der ikke ske noget.

Men hvis Fonseca derimod fortsatte som løsgænger i Folketinget, “så ville verden vælte”. Og den ville komme til at stå på bål og brand.

Frihedsbrevet fremlægger udskrifter af lydoptagelser - optaget i skjul af Mike Fonseca - fra et opfølgende møde på i København, hvor Moderaternes formand og stifter, Lars Løkke Rasmussen, også deltager.

Under mødet beder Mike Fonseca om, at han i givet fald får udbetalt et beløb svarende til seks måneders vederlag for medlemskab af Folketinget, hvis han trækker sig. Et krav, som Lars Løkke Rasmussen noget modstræbende imødekommer.

Netavisen Pio har bedt Ulla Østergaard svare på, om hun har forsøgt at presse Mike Fonsecas kærestes far til at overtale Mike Fonseca til at trække sig fra Folketinget. Men Ulla Østergaard er ikke inden for svarfristen vendt tilbage.

Lars Løkke: “Inden for alle regler”

Moderaternes partisekretær, Britt Bager, afviste, som omtalt i Netavisen Pio tirsdag, at Moderaternes har tilbudt Mike Fonseca penge for at forlade Folketinget. 

Ifølge hende var det Fonseca selv, der ønskede at forlade Folketinget, men at han i den forbindelse ønskede en økonomisk kompensation fra partiet.

Lars Løkke siger onsdag til TV 2 News-programmet ‘Lippert’, at det var Mike Fonseca selv, der havde en idé om, at en af måderne at lave skadesbegrænsing på var, at han “holdt op i aktiv politik”: 

Og der indgår vi i en dialog med ham om, om vi kan hjælpe ham

“Og der indgår vi i en dialog med ham om, om vi kan hjælpe ham (økonomisk, red.) i en begrænset periode”.

“Det er inden for alle regler,” understreger Lars Løkke Rasmussen, der også afviser enhver tale om, at der skulle være tale om bestikkelse:

Læs også:Lars Løkke headhuntede personligt tyrannisk sekretariatschef - lempet ud af bagdøren før frygtet bogudgivelse

"Det er jo ikke bestikkelse. Det handler om, at der er en dialog med et folketingsmedlem, som klart har overtrådt nogle moralske grænser."

Opdateret kl. 21 med oplysningen om, at Ulla Østergaard ikke har reageret på Netavisen Pios henvendelse inden for svarfristen 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.06.2025 - 16:04

Der tegner sig et billede af, at er man Moderat så er man uden enhver forbindelse til virkeligheden.
Moral og etik er uden betydning, bare det ikke er forbudt ved lov.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.06.2025 - 19:39

Desperationen lyser ud af dem. Må deres pinsler snart ende med en øredøvende lussing til valget, et exit fra folketinget og en efterfølgende opløsning af partiet.

Og tag endelig de radikale med ud, så vi ikke risikerer, at de bare går ind og overtager pladsen i regeringen.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 09:08

Hvem kan dog finde på at stemme på sådan et plat parti - de er jo helt uden for pædagogisk rækkevidde...

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 13:21

Kærlighed har ingen alder.

Og modenhed afhænger ikke kun af alder. Da kæresten er over den kriminelle lavalder, kan jeg ærligt talt ikke se problemet.
En fis i en hornlygte, der ikke skulle have været blæst op.

Jeg synes ærligt talt, at der er større problemer at beskæftige sig med andre steder...

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 23:13

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Hvornår er den kriminelle lavalder blevet 12 år,
det fremgår så vidt jeg ved, at deres forhold
startede da hun var 12 år.
Kærlighed har en officiel alder, uanset hvad hendes
forældre synes, det er samfundet der har bestemt
dette tal. At Mike Fonseca overhovedet har stillet
op til et valg, undrer mig såre. Hvis han ikke kender
vores lovgivning, skal han da ikke lovgive for vi andre.

Indsendt af Ulla Sørensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 19:58

Helt enig med Helle og er der nogen som tror på Britt Bager som svindlede med parti støtten da hun var i venstre sammen med den lille svindler fra Grædster.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 23:27

Lars Løkke har ikke begået lovbrud, da han
havde en samtale med Mike Fonseca.
Men hvis Mike Fonseca har haft sex med sin
kæreste, før hun fylde 15 år, er strafferammen
fængsel op til 8 år.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.