Liberal Alliance vil skaffe milliarder til forsvaret ved at halvere dagpengeperioden: “Det er socialt skævt”

Den store regning

Liberal Alliance vil skaffe milliarder til forsvaret ved at halvere dagpengeperioden: “Det er socialt skævt”

”LA understreger sin placering som et fløjparti, når man fremlægger så massive besparelser i vores velfærdssamfund,” mener S-ordfører

Alex Vanopslagh og Simon Kollerup
Billedtekst
Alex Vanopslagh (LA) og Simon Kollerup (S)
Foto: LA/Kim Jessica Axholt og Folketinget/Marie Hald - Fotografik: Lea Damsgaard Lyng

Liberal Alliance (LA) vil skaffe 36 milliarder kroner ekstra til forsvaret. Det skal ske ved blandt andet t halvere dagpengeperioden fra to år til kun et år. På den konto vil LA finde 8,6 milliarder kroner.

Desuden vil LA fjerne statsstøtten til Danmarks Radio, sænke dimittendsatsen til SU-niveau og afskaffe både beskæftigelsestillægget og den nuværende ordning med 110 procents dagpenge under uddannelse.

De resterende 23 af de 36 milliarder kroner vil Liberal Alliance skaffe via det såkaldte økonomiske råderum.

Læs også:Bramsen i hårdt angreb på LA-profil: “Liberal Alliances nærighed over for disse familier er slående”

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, betegner forslaget som socialt skævt:

LA understreger sin placering som et fløjparti

“LA understreger sin placering som et fløjparti, når man fremlægger så massive besparelser i vores velfærdssamfund. Det er socialt skævt. Jeg mener ikke, at det er fair, at dagpengemodtagerne skal bære så stor en omkostning for fremtidens forsvarsinvesteringer,” siger Kollerup til Ritzau ifølge B.T. 

Vanopslagh: Bekvemt, nemmere, behageligt

Simon Kollerup kritiserer også, at LA fremlægger sit forslag, før Nato har meldt ud, hvad de danske styrkemål skal være. Men den kritik afviser LA’s formand, Alex Vanopslagh, pure:

Jeg kan godt se argumenterne for at vente

“Jeg kan godt se argumenterne for at vente. Det er da mere bekvemt, det er da nemmere og mere behageligt, for så kan man udskyde nogle af de sværeste beslutninger. Så det kan jeg godt forstå. Men jeg er ikke enig i, at det er det, man skal gøre,” siger han til TV 2.

Læs også:Socialdemokrat giver LA’er fransk opsang

Alex Vanopslagh mener, at vi snakker om decimaler. Det er ifølge ham ikke afgørende om det danske forsvarsbudget lander på 3,4 procent af bnp eller 3,7 procent af bnp.

0,1 af bnp svarer til tre milliarder kroner. 0,3 procent af bnp svarer således til ni milliarder kroner.

Simon Kollerup siger til P1 Morgen mandag, at Socialdemokratiet og regeringen afventer Natos styrkemål, før man fremlægger et forslag til finansiering af et styrket forsvar. Men føjer til at finansieringen vil blive “socialt afbalanceret”.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.03.2025 - 17:17

Ved du hvad Alex, den dag hvor det offentlige ikke spilder milliarder af skattekroner (*), den dag, og ikke en dag før kan du komme med forslag.

(*)Jeg nævner i flæng: Supersygehuse, IT projekter, ejendomsvurderingerne, Københavns Universitet Bohr-Bygningen, blyantspenge til MEPer, ...
.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.03.2025 - 18:18

01. januar 2025 er der lige tildelt 10.000.000.000 kr. i skattelettelser til særligt de højeste indkomster. Det samme billede har været glædende i over to årtier.

Skattelettelser til de velhavende og de rige, som tillige har indkasseret milliarder på stigende ejendomspriser. 1 . 10 millioner kr. lige i lommen skattefri.

Samtidig er dagpenge, kontanthjælp og folkepensionen blevet mere og mere udhulet, hvor mennesker må overleve for mindre og mindre - Som daværende finansminister Claus Hjord Frederiksen (Venstre) havde skiltet på sit skivebord "Hvor skal pengene komme fra?".

Men forsvaret. Det er jo en helt anden sag for de blå. Her kan der ud af den blå luft med et pumpes 1.000 milliarder kr. ud i det blå.

For Danmark skal forsvares. Og det med alle de midler, som der kan suges ud af den økonomiske bund af samfundet og de mest udsatte. De velhavende og de rige, som jo er dem der har mest der skal forsvares, har jo ikke råd til skatteforhøjelse - De kan jo knap nok få økonomien til at hænge sammen med deres nye biler, sommerhuse, luksus villaer på 250 m2+, 4 gange ferie om året til sol og sommer.

Der til kommer det alle værste. Det er ikke deres unge mennesker, som sendes i krig, hvis den dag skulle komme. Det er først og fremmest dem fra samfundets lavere rækker.

Sådan kender vi Liberal alliance.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.03.2025 - 10:07

CEPOS har fået lavet en undersøgelse, som klart viser den danske befolkning ikke vil betale for det nye forsvar gennem en krigsskat som SF og delvis Socialdemokratiet har påpeget.

Men er der nogen i den her verden, som har fantasi til at CEPOS på nogen måder ville være kommet frem til et andet resultat?

Som Liberal Alliance vil CEPOS have afskaffet velfærdsstaten for at tvinge bunden af samfundet til at arbejde til de falder døde om for den mindst mulige betaling for at tjene de velhavende og de riges bekvemlighed - Herunder naturligvis et forsvar, som kan forsvares deres livsstil.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.