Kræver genindførelse af store bededag som fridag - Dansk Metal og 3F bakker op

Socialistisk Folkeparti

Kræver genindførelse af store bededag som fridag - Dansk Metal og 3F bakker op

Pia Olsen Dyhr & Co. kræver annullering af den - meget udskældte - lov, der for tre år siden kostede danskerne en helligdag

Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Billedtekst
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Foto: William Vest-Lillesøe

SF kræver genindførelse af store bededag som en fridag.

Det oplyser partiets formand, Pia Olsen Dyhr, over for Weekendavisen.

Mere præcist kræver SF-formanden, at en rød regering skal afskaffe den - meget udskældte - lov, hvormed SVM-regeringen for tre år siden afskaffede store bededag som fridag.

Så skal vi som rød blok genindføre store bededag for at genoprette tilliden til folkestyret

“Og så skal vi som rød blok genindføre store bededag for at genoprette tilliden til folkestyret. Det er vigtigt, at vælgerne ved, hvad de kan forvente af os, og hvilket kompas vi har. Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven,” siger Pia Olsen Dyhr til mediet.

Læs også:Beslutningen er truffet: Nu afskaffes Store Bededag

Hun føjer til, at hvis man gerne vil have en rød regering, og ønsker store bededag tilbage, “så er SF garanten for det”.

Det fremgår også af interviewet, at store bededags-kravet ikke er ultimativt. Til gengæld er SF ultimative på et andet punkt. Nemlig hvis Venstre eller De Konservative er med i en Mette Frederiksen-ledet regering, så er SF ikke med.

Metal: “Det bakker vi selvfølgelig op om”

Dansk Metal bakker op om SF-forslaget om at genindføre store bededag. 

“Det forslag bakker jeg selvfølgelig op om,” skriver Dansk Metals formand, Claus Jensen, i et opslag på Facebook.

Læs også:Fagbosser på store bededag: “Vi er stadig vrede”

Metal-formanden skriver også, at mange af hans medlemmer stadigt er sure over SVM-indgrebet:

Mange danskere og medlemmer af Dansk Metal var helt forståeligt skuffede

“Mange danskere og medlemmer af Dansk Metal var helt forståeligt skuffede, da store bededag blev afskaffet. Jeg har mødt mange medlemmer, som stadig er sure over beslutningen.”

Og:

“Afskaffelsen af store bededag var – og er – et brud med den danske model på arbejdsmarkedet. Hvis man kan afskaffe en helligdag, kan man selvfølgelig også genindføre den.”

placeholder

 

Også Danmarks største overenskomstbærende forbund, 3F, takker SF for at “bringe spørgsmålet om store bededag op igen”:

“3F og resten af Fagbevægelsen var imod at afskaffe store bededag og vi kæmpede ihærdigt for at det ikke skulle ske. Derfor bakker vi selvfølgelig op om, at den bliver genindført,” skriver 3F-formand, Henning Overgaard, i et opslag på Facebook. 

S afviser ikke forslaget, men der er flere men'er

Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen siger til Politiken, at S ikke afviser forslaget, men understreger samtidig, at der skal være råd til blandt andet forsvar, folkeskole og retfærdig pension, før genindførelse af store bededag som en fridag kan komme på tale.

På et pressemøde onsdag formiddag udtalte finansminister Nicolai Wammen (S), ifølge Berlingske, at han ikke på forhånd "afviser det, SF er kommet med". Wammen havde dog samtidig en tilføjelse:

"Men jeg siger også, at man er nødt til at se det her i en sammenhæng."

Op ad onsdagen åbnede de to øvrige regeringspartier - Venstre og Moderaterne - også døren på klem for genindførelse af store bededag.

Senest opdateret kl. 22.30 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 11.02.2026 - 18:18

“ Ej, er det virkelig , dit vigtigste budskab i valgkampen , Pia Olsen Dyhr ? “ Spørger Christian Jensen i Politiken.
Og uddyber det med alle de udfordringer som en verden ramt af international uro fører med sig , også for Danmarks vedkommende .

Og det kan han da have ret i , for så vidt , hvad der måtte bekymre danskerne mest i disse år.
Tvivler på at den afskaffede Bededag fylder mere, end hvordan fremtidens udfordringer bliver håndteret politisk .

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 13:21

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

Helle, at folk på gaden ikke savner en fridag (storbededag) tror jeg ikke på, men som pensionist har du jo selv 365 fridage og savner selvfølgelig ikke storbededag.
At SVM-regeringen afskaffede storbededag var alene for at vise at de kunne vedtage upopulære love fordi de havde flertal.
Regnestykket med et provenue på ca. 3 milliarder er forkert fordi de fleste lønmodtagere kun arbejder 5 timer om fredagen og ikke 7,4 timer som regeringen oplyste. Det vil sige at provenuet nok kun er ca. 2 milliarder som ingen indflydelse har på finansieringen af militærudgifterne, her fandt regeringen og folketinget mere end 200 milliarder på et møde under 4 timer.
Hvis man virkelig ville skulle man samle storbededag og kr. himmelfartsdag med pinsen, så alle helligdage var samlet som ved påsken. jeg tror mange arbejdsgivere ville få en mere enkel planlægning af det arbejde der skal udføres i stedet for den opsplitning der er i dag.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 11.02.2026 - 19:44

Store Bededag er en del af vores nationale identitet, helt på linie med vores monarki og Holger Danske, som iflg sagnet sidder dybt nede i Kronborgs kælder og venter på at skulle kæmpe for Danmark sag.
Han er symbolet for vores "nu er det nok" folkesjæl på samme måde som St Bededag er med til at kitte os sammen til en rar og integreret følelse af at være et helt folk, et folk, der ikke lader sig kue af noget som helst.
Det var en åbenlys fejl at fjerne ST Bededag og en lige så åbenlys fejl evt ikke at give os den tilbage.
Sikker på at SF får større opbakning end ellers ved den kommende forketingsvalg som belønning for deres udmelding vedr nævnte helligdag.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 11.02.2026 - 21:17

Varme hvedere sælges fortsat hos jyske bagere.

Varme hvedere har i årtier solgt sig selv uden kampagneledere eller feinschmeckere der går fra hus til hus og banker på.

Varme hvedere behøver ikke engang at komme på plakater for at blive solgt.

Varme hvedere er ens i hele landet…

Og skiller ikke rige fra fattige som årets faste-lavns-boller…

Varme hvedere er så fællesskabsskabende at fagforeninger og flertallet af politiske partier ønsker at de har deres egen festdag. Fællesskabets fest!

Store Bededag bliver folketingsvalgets varmeste emne…

Men socialdemokraterne tøver stadig..,

Fødevarechecken gik til fantasifulde fastelavnsboller …

Og resten bruges på Ferie for alle i Herning…

SF går allerede som varmt brød…

Mette Frederiksen har valget. “Store Bededag” som valgdag.

Spis brød til vil de fleste sige.

Men Wammen har allerede erkendt vejen…

Mette Frederiksen må gå bodsgang…

Så hellere overlade formandskabet til Wammen..

Han er allerede parat til at forhandle Store Bededag ind i et nyt regeringsgrundlag.

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 11.02.2026 - 21:45

Husk at gå i kirke, hvis bededagen genindføres, det næste bliver vel, at SF vil have Kongens fødselsdag og Ramadanens afslutning indført som helligdage :-)
Hvis der var lidt go i venstrefløjen, ville de i stedet forlange at 1 maj blev en helligdag.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 11.02.2026 - 23:13

SF skal som et socialistisk parti først og fremmest have fuld fokus på den accelererende økonomiske ulighed. I særdeleshed den som er skabt af arbejdsfrie indkomster, herunder de million kroner tinge skattefrie gevinster ved salg af ejendomme. Det er komplet urimeligt, at man i områder omkring de store byer tjener langt mere på sin ejendom end selv en meget god løn. SF skal ligeledes have mere fokus på store formuer og ikke mindst deres afkast. Her er beskatningen alt alt for lav.

Hvis SF ikke har det kan de jo ikke hedde Socialistisk Folkeparti. Så kan de lige så godt kalde sig Liberalistisk Folkeparti. Ikke.

Så kom i gang SF med en politik, som I og Jeres vælgere kan stå indefor som et socialistisk parti.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 13:27

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Pia H
Der er ingen af de større partier , der har lyst til at pille ved ejerboligmarkedet og den urimelige merfortjeneste der opnåes ved salg .
Dog hørte jeg her til morgen en fremtrædende boligøkonom advare mod problemet , og opfordrede til at Finanstilsynet skærpede opmærksomheden på området .

Det eneste parti der tør , er Retsforbundet der er meget tydelige omkring hvordan en fortjeneste ved salg af jord og ejendom bør fordeles og se ud.
( Enhedslisten har også fokus på problemet , men er knap så tydelige som Retsforbundet )

Det kan da være at Retsforbundet opnår en ny æra i dansk politik i takt med at uligheden på boligmarkedet stiger .🤔

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 22:21

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Retsforbundet gik ind for at indføre grundskyld som ville betyde at værdistigning på jord (jordrente) tilhøre samfundet og ikke den enkelte ejer. Denne "skat" på jordværdien skulle ifølge partiet erstatte skat på arbejde og produktion.
Man kan ikke kalde retsforbundet et socialt parti, de tilhørte den borgelige blok og ønskede at Danmark skulle have Schweitz som forbillede for indretning af det danske samfund. I Schweitz er socialismen ikke særlig fremtrædende, nærmere tværtimod.
At retsforbundet var et borgelig parti så vi efter valget i 1960, hvor de "røg ud" af folketinget fordi de i 1957 havde støttet og indgået i en socialdemokratisk regering med 3 ministre i den såkaldte "trepartsregering" efter valget i 1957 hvor de fik 9 mandater..

Indsendt af Helle Friis (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 08:43

Interessant så kristne danskerne pludselig er blevet!! Når det er skrevet, så er det en hårdt tiltrængt feriedag for det arbejdende folk. For endnu engang må skattelettelser finansieres nedefra… kom nu ind i kampen for at ujævne de grimme uligheder, vi på grimmeste amerikanske vis har fået skabt i Danmark

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 10:42

Som svar til af Helle Friis (ikke efterprøvet)

Sludder, det har intet at gøre med, at danskerne pludselig er blevet kristne. I øvrigt er man ikke nødvendigvis kristen ved at bede på nævnte helligdag, eller at bruge dagen på at gå i kirke. Kristen er ikke en sporadisk men en permanent tilstand, hvor man gør hvad man kan for at opføre sig ordentligt overfor hinanden. I den forbindelse kunne vi lære af vores samfundsmodel, der generelt er mere kristen end vi.
Så nej, det drejer sig om ikke at udvande vores nationale sindelag ved gradvis at fjerne nogle af de elementer, der holder sammen på os som folk.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 11:50

At fjerne St. Bededag har intet at gøre med samfundets
sammenhængskraft at gøre, men den har grundlag til,
at kunne samle familierne. Da den har været brugt til at
holde en kristen handling, konfirmationen.
Men for at få denne "FRIDAG" tilbage, skal der en politisk
løsning på banen, da en regering ikke kan indføre en fridag,
det kan kun de faglige organisationer, det er deres område.
Men når nu en regering har fjernet denne "fridag" så kan
en regering vedtage at indføre en religiøs helligdag, og
for at give det mening kan man indføre en kristen helligdag,
dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Som ikke er den fjerde fredag efter påske, men den sjette fredag efter påske.
Det ville i 2026 være den 15 maj, og ikke den 1 maj som er
den fjerde fredag efter påske.
Men så skal SF også holde kæft, hvis S skal glemme, at lønmodtagerne har fået 0,45 % i løngodtgørelse for den
mistede helligdag. Det tror jeg gerne fagbevægelsen vil accepterer.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 12:01

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Så i stedet for at give en kvajebajer, kan regeringen
forære lønmodtagerne en "miniferie" som mange
lønmodtagere holder, ved at betale fredagen efter
Kr. himmelfart med en feriefridag, på den ene måde
eller på den anden måde. Denne løsning er til gratis
brug for SF, og alle de andre farisærer.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 14:21

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

En ret overfladisk og forkert løsning ikke at behøve at have det samme mod til at rette en fejl som til at begå den, og evt subsidiært at kunne nøjes med erstatte en historisk og traditionsrig helligdag med fredagsfri på et andet tidspunkt. Eller hvis nogen skrider ud i sneen og smadrer din forlygte, vil du da være tilfreds med at få en ny baglygte.
Derudover bliver man ikke farisær ved at påpege, at det at gå i kirke ikke er det bærende element i kristendommen, derimod hvordan man gebærder sig overfor hinanden. Den frelse kristendommen omtaler kommer jo ikke udefra, men inde fra en selv i det omfang man lærer at elske og tilgive hinanden og i øvrigt lærer at tøjle sine negative egenskaber incl sine begær. Jo mere man lærer dette, des kortere tid behøver man efterfølgende at bruge på det astrale renselsesplan, når man engang dør.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 14:54

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Kære Ole Høj.
Jeg kunne ikke drømme om ikke at respektere en
religiøs helligdag, men det er ikke en religiøs
helligdag, men en erstatnings helligdag, indført i
1770erne, af Biskop for Sjælland Hans Bagger, Og fra
27 marts 1786 indført for hele landet ved kongelig
forordning af Christian den V. Så Frederik den X
kan indføre den i landet igen som erstatnings helligdag.
En helligdag der ikke er tilknyttet vores religion, kan
da afholdes på en dag som vi beslutter.
Vi kan da også genindføre Mikkelsdag i efteråret, hvis
vi synes at der mangler en religiøs "fridag" om efteråret.
Mikkelsdag den 29 sep. blev afskaffet af Struensee i 1770.
Det var også kong Christian VII der afskaffede denne dag.
Så du må finde dig i at det er Kongen der kan indføre en ny helligdag, den dag vi ønsker det.

Du har helt ret i, at Store Bededag ikke er en religiøs helligdag, derimod en kristen helligdag, fastsat af en dansk konge i 1686, og den hedder "Store", fordi der var tale om en opsamling af en antal bededage, der ved samme lejlighed blev ophævet.

Jeg så ikke lige den forskel, da jeg skrev mit indlæg, hvilket jeg naturligvis beklager, men så blev jeg i det mindste så meget klogere🙂

Dog ændrer det ikke min opfattelse.

God dag!

Du har helt ret i, at der ikke er tale om en religiøs helligdag, derimod om en kristen helligdag, indført af Danmarks daværende konge i året 1686.
Jeg så ikke lige forskellen på "religiøs" og "kristen", da jeg skrev det pgl indlæg, så jeg er glad for din rettelse.
Det betyder, at jeg lidt bedre forstår din indstilling uden dog at give slip på min egen.

God dag herfra!

Arne Jensen!

Det viser sig ved gennemgang af mine indlæg her på tråden, at jeg ingen steder har omtalt Store Bededag som en "religiøs helligdag". Derfor har jeg slet ikke begået den fejl, som jeg fik indtryk af at have begået efter at have læst dit svar, og derfor trækker jeg naturligvis min beklagelse tilbage.
Men jeg skal ikke gøre mig bedre end jeg er, for jeg kunne sagtens have begået den pgl fejl, da jeg først efterflg så, at der faktisk er forskel på en kristen og en religiøs helligdag.

Og så er der vist kogt suppe nok på det ben!

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 13.02.2026 - 00:43

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Ole Høj.
En af grundene til at jeg overhovedet skriver er,
at i 2011 var det partiet Venstre og det Konservative Folkeparti, som ville afskaffe netop St. Bededag.
Og det må du da også have erfaret, at SF beskylder
Socialdemokratiet for at stå bag, afskaffelsen af
St. Bededag, vi ved det ikke, men jeg kan godt få
den tanke, at Socialdemokraterne ville give de
offentlige ansatte et større lønløft, som deres
valgløfte, derfor ville partiet Venstre gerne have
deres forslag fra 2011 gennemført, med støtte fra S.
Socialdemokraterne fil næsten 7 Mia. kroner, til deres
ønske om et lønløft til flere grupper af offentlige
ansatte. Derfor fik Venstre og Moderaterne deres
afskaffelse af Bededagen, som skulle give 3 Mia. i indtægt til staten, glem ikke at det var Lars Løkke der var formand for partiet Venstre i 2011.
Derfor tror jeg heller ikke, at det gør særlig ondt på
Socialdemokraterne, hvis de skal love at genindføre denne
ikke religiøse fridag. Jeg bruger ordet Religiøs helligdag,
fordi det var kirken der fik indført denne helligdag.
Men der er ikke nogen kristen/bibelsk handling vi kan
henvise til, som alle de andre helligdage vi har.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Fredag den 13.02.2026 - 07:48

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Du har sikkert langt hen ad vejen ret i dine betragtninger, bla mht, at det formentlig ikke var Socialdemokratiets ide at inddrage Store Bededag, men eftersom det er statsministeren, der har regeringsansvaret, må hun naturligvis stå på mål for beslutningen.
Og så er vi vel definitivt enige om, at Store Bededag ikke var en religiøs helligdag, derimod en kristen, som blev indført af daværende konge.
Hader at gøre opm på andres fejl, men i dit seneste svar har du byttet om på disse to begreber.
Jeg har i den anledning endnu en gang slået St Bededag op, og der bliver rodet noget rundt i, hvilken slags helligdag, det var. Men mit seneste opslag viser, at det VAR en kristen helligdag, så det holder jeg foreløbig fast i.
Der er så meget forvirring omkring disse begreber, at jeg agter at bruge dem skiftevis, for så må jeg ramme rigtigt hver anden gang.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 13.02.2026 - 17:48

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Hej Ole.
Vi skal ikke andet end forholde os til begreber,
"Hvad er kristendom", i mit perspektiv er kristendom,
troen på Jesus Kristus som starter med vores religion,
som bygger på Det Nye Testamente, som beskriver
Jesus liv, gerninger og død, vi bruger i vores kirke Evangelisterne især de 4, ved kirkelige handlinger.
Og min anke ved Bededagen er, at den ikke henviser til
en kristen handling. Vi beder til gud, og ikke til hans
søn, som var den som påtog sig vores synder.
Derfor mener jeg, at den kristne tro bygger på Jesus gerninger, og hans forkyndelser af troen.
Jeg kalder mig selv for kultur kristen, fordi jeg ikke
er troende, men er blevet opdraget med vores kristne
værdier, og med den kristne historie som en god ballast,
ikke at forstå som en byrde men som en gave.
Jeg betaler min kirkeskat med glæde, således at vi kan videregive vores kirkelige værdier, til de som kommer
efter os. Og læren om at religionen ikke må blive en
pligt men et valg vi kan tilvælge.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Lørdag den 14.02.2026 - 07:52

Som svar til af Arne Jensen (ikke efterprøvet)

Hej Arne!

Mit syn på kristendommen er far et af, at jeg kan huske, at jeg har levet før. Helt tilbage til da jeg lå i en barnevogn i begyndelsen af 1950' erne fik jeg mange gange sporadisk en form for filmklip ind fra, hvad jeg senere tolker som en tidligere tilværelse, jeg så levende billeder fra steder, hvor jeg aldrig havde været med lyd og det hele. Noget der gik igen flere gange var, at jeg befandt mig midt på Pariser Plads i Berlin og så Brandenburger Tor foran mig, og en masse oprører kom myldrende mod mig og løb mig over ende.
Disse billeder/filmklip fortsatte med at komme, indtil jeg var ca 4 år. Senere i livet er der også kommet filmklip, der alle stammer fra perioden mellem første og anden verd nskrig, på flere af dem taler jeg flydende tysk, selv om det kniber noget med det "flydende" i vågen tilstand. Som 5 årig blev jeg indlagt på et lokalt sygehus for at få taget polypper, og der skulle jeg lugte til noget, der må have været æter og samtidig tælle. Da jeg nåede til 17 oplevede jeg, at jeg blev løftet en til to meter op over den portør, som holdg fast på mig og den læge, der sad foran mig. Jeg kunne høre alt, hvad de sagde til hinanden. Efter noget tid løftede jeg mig yderligere op i luften. Jeg kunne se igennem alle de etager, der var på sygehuset og ned på mig selv, det blev minndre og mindre jo længere, jeg bevægede mig væk. Tilsidst blev jeg ført ud til et frådende hav, og jeg havde aldrig før set et hav, og der så jeg at bølgerne piskede op mod nogle store sten, der rullede ned ad en stor skrænt. Det endte med, at jeg selv blev en af disse sten og rullede ned i bølgerne, inden der blev rusket i mig, og jeg returnerede til min krop.
Jed har gennem resten af min barndom holdt disse indtryk for mig selv, først troede jeg, at alle havde haft tilsvarende oplevelser, senere var jeg bange for at fortælle om dem for ikke at blive anset for at have mistet forstanden. Men det har dannet grundlag for mit syn på kristendommen, hvor jeg tidligt konkluderede, at det ikke kun var Jesus, der overlever døden, men at vi alle gør det, for hvordan skulle jeg ellers kunne huske tilbage fra, før jeg blev født. Og jeg er absolut ikke noget særligt, så hvad der gælder for mig, gælder for alle. Så i bevidstheden om, at vi er evighedsvæsner læser man burde bilen på en helt anden måd. Jesus viste os den vej, vi alle må gå for at frigøre os fra reinkarnationerne, men har tog ingen såkaldte synder fra os, hvis vi ellers vælger at kalde det for synder, at vi endnu ikke har læst hele lektien, så er det altså noget, vi selv må arbejde os igennem. Naturen tager ikke byrderne fra os, til gengæld liver der ikke lagt mere på os, end vi kan bære.
Jeg opfatter ikke selv Store Bededag som hverken hellig eller religiøs, derimod som en historisk og kulturel vigtig nationaldag, som vi først og fremmest burde bibeholde for sammenholdets skyld.
Og så god weekend!

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Lørdag den 14.02.2026 - 07:58

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Der har desværre indsneget sig et par fejl, stavekontrollen løbet løbsk, når man selv er hurtig på tasterne og nogle gange rammer ved siden af, hvilket beklages.
Men der skal feks stå "..."læser man Bibelen på en helt anden måde"

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Mandag den 16.02.2026 - 08:28

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Bag ske stavefejlene har jeg
faktisk givet både fig og mange af dem
Der læser med, en stor gave.
Det må da være dejligt at få at
vide, at man er et guddommeligt
evighedsvæsen med foreløbig
mange liv her på jorden, Hvis
man troede at der kun er dette ene liv.
Jeg fandt ud af at det bedste, jeg
kube gøre ved min viden, var at dele
den med andre, før jeg om vel om ikke
så mange år igen dør.
For hellere tænde et lys for
andre end at slukke et🙂

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 12.02.2026 - 22:58

SF kræver genindførelse af Store Bededag som fridag....

HVORFOR kræver SF ikke OGSÅ, at det i 2024 af daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) opsagte forlig genindføres, så diverse overførselsindkomster opreguleres med 0,45 pct. i 2026 (eller senest i 2027, med tilbagevirkende kraft fra 2026)? OG at der samtidigt gennemføres afskaffelse af GÆLDENDE LOV nr 630 af 11/06/2024?

ELLER Mener SF, at det i 2024 opsagte forlig skal forblive opsagt? - Med ministres pligt til fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen.

Svar ønskes. Inden valgudskrivelsen.

Indsendt af Gunnar Bartholdy (ikke efterprøvet) den Fredag den 13.02.2026 - 11:06

Skal vi dp også have de tre bededage der blev slået sammen til stor bededdg, bededagen for Københavns brand og de 6 helligdage der røg i 1770? Husk lige på dengang hade de ikke 6 ugers ferie.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 13.02.2026 - 11:50

Som svar til af Gunnar Bartholdy (ikke efterprøvet)

Netop , og de havde heller ikke den såkaldte fritvalgskonto som giver dem en overenskomstmæssig rettighed til ekstra fridage .
Ligesom retten til barselsorlov for begge forældrene , var en by i Rusland . Etc etc .

En gang imellem er det en god ide at sætte tingene i det rette perspektiv .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.