Japansk kulturhistorie på plakaten

Designmuseum Danmark er aktuel med en udstilling om japansk plakatkunst, begyndende med årene efter krigen, henover det økonomiske opsving i 1960'erne og helt frem til i dag, hvor plakaten som medie har mistet sin centrale kraft til digitalisering og andre massemedier. 

Under overskriften Japan Modern Poster, fremvises mere end 100 forskellige plakater med mange forskellige udtryk, inddelt i forskellige tidsperioder, der alle har særlige tematikker. 

Det er en broget og på mange måder uoverskuelig udstilling, hvor man bombarderes med et utal af indtryk. Samlet set viser de mange plakater en udvikling, hvor noget særligt japansk mikses sammen med en mere global og vestlig udvikling. 

Læs også:Ny udstilling: Fransk cafékultur med livsglæde, forfald og erotiske undertoner

Det kommer til udtryk på mange spøjse og overraskende måder, både gennem tekst og visuelle greb. 

Udstillingen viser både kommercielle plakater/reklamer, men også mere politiske og ideologiske, samt en række plakater, der fokuserer på verdensudstillingen Expo i Japan i 1970 og de olympiske lege i 1964 og 1972. 

Plakaterne er både udtryk for en sprudlende kreativitet, men også en søgen efter en ny identitet. 

Topbillede

Japan har altid stået meget stærkt som et land med kraftige designtraditioner, og det bringer mange mindelser om den nordiske designtradition, der også har været stærkt inspireret af landet, hvor solen stiger op. 

Fra omkring slutningen af det nittende århundrede, hvor japansk grafik og visuel kultur bjergtog hele den vestlige verden, og faktisk blev til en art mani. 

Det prægede de mest fremmelige kunstnere, heriblandt impressionisterne, og satte sit uomtvistelige præg på kunsthåndværket. Man har altså kunne se træk fra denne asiatiske kultur i dansk design. 

Derfor har museet også en del grafiske  japanske værker, der er helt i verdensklasse

Faktisk er det ikke helt ved siden af, at Designmuseum Danmark, der tidligere hed Kunstindustimuseet, opstod via denne maniske interesse for japansk design. 

Derfor har museet også en del grafiske  japanske værker, der er helt i verdensklasse, og nogle af kunstneren Katsushika Hokusais (1760-1849) værker vises i en paralleludstilling, der ligger i forlængelse af plakatudstillingen. Det er ved at se begge udstillinger, at man får et klart indtryk af at plakatens historie i Japan er lige dele eksplosiv brug af vestlige genrer og nybrud, og et favntag med med landets egne, stærke traditioner. 

Læs også:På Louisiana kan man opleve kæberaslende kunst af Basquiat

Tag for eksempel en reklame for ølmærket Asahi, hvor kapslen i sig selv er grafisk stærkt og tydeligt, nationalt og traditionsbundet, og hvor plakaten viser et grafisk udtryk, der bringer mindelser fra Hokusais stærke udtryk.

Topbillede

På udstillingen med Hokusais bloktryk, vises også et billede fra serien om vandfald, der blev kreeret i 1834-35. På trykket ser man noget af det, der gør Hokusai til en verdenskunstner. 

Hans billede af ‘den store bølge’ er måske et af verdens mest berømte kunstværker overhovedet. I trykket med vandfaldet ser man hvordan Hokusai radikalt bruger mere realistiske greb til at vise natur og mennesker, mens selve vandfaldet blot består af rene streger. 

Dette radikale brug af rene grafiske effekter, samt en helt særlig fornemmelse for et samlet, homogent og meget harmonisk udtryk, ser man i plakaterne, men samtidig ser man også det stik modsatte! 

Topbillede

Det er fascinerende at se, hvor bredt plakatkunsten gennem 70 år i Japan har fortolket tradition og opgør med selvsamme. 

Noget af det virker som et voldsomt selvopgør, andet som en fornyet visuel idéskabelse, der bliver udtrykt i store designfirmaer som Muji og Uniqlo. Underligt nok ser man ikke mange referencer til manga og Studio Ghibli i de udstillede plakater, der ellers er stærke visuelle udtryk, der gennem de sidste mange år er strømmet til vesten. 

man skal passe på ikke at gå for hurtigt frem

Begge udstillinger er klart anbefalelsesværdige, fordi de der er så meget at komme efter. Men der er også et par problematikker, der her er værd at nævne. Det er faktisk vanskeligt at få hold på, hvad man faktisk bliver præsenteret for på de to udstillinger. 

På den ene side er det klart fordelagtigt, at man som overordnet idé først og fremmest bliver opfordret til at se på billederne, men uden tekst og introduktion bliver man hurtigt stakåndet og taber ligesom pusten. 

Læs også:Folketeatrets nye forestilling er det glade vanvid

Teksterne er der skam, men de er ligesom suppleret, og derfor noget man ikke rigtig anspores til at gå til. Samtidig er rummene, som begge udstillinger er placeret i, gennemgangsrum, hvor man forstyrres af lyd og larm fra andre udstillinger. Det går med plakaterne, men ikke med Hokusais værker, der kræver at man fordyber sig, for at blive suget ind i hans sære, visuelle universer. 

Kort sagt, så kræver det også noget at få det fulde ud af begge udstillinger. Og man skal passe på ikke at gå for hurtigt frem. 

Det er i fordybelsen af detaljerne og det samlede indtryk, at udstillingerne virkelig har noget særligt at byde på. 

Japan Modern Poster. 06. februar - 09. august 2026. Designmuseum Danmark.