Fra stærk til sårbar: Mette Frederiksen har fået krisehjælp
Fra stærk til sårbar: Mette Frederiksen har fået krisehjælp
I et anderledes personligt interview på Folkemødet blev statsministeren blandt andet spurgt ind til sine oplevelser angående det overfald, hun var udsat for sidste år
Når man tager på Folkemødet på Bornholm, er det - foruden at dyrke demokratiet, dialogen, debatten og fadøllene - også en mulighed for at komme tæt på landets største politiske magthavere.
Torsdag kunne deltagerne komme særligt tæt på statsminister Mette Frederiksen, da hun ved Radio IIII’s event med titlen ‘Statsminister i krisetid’ satte fokus på de kriser, hun har oplevet i sin tid som statsminister, og hvordan hun har håndteret dem.
Læs også:Statsministeriet går til modangreb: Mette F. fik et mindre piskesmæld
Mestendels blev der snakket om politiske kriser som corona, klimakrisen, Putins invasion af Ukraine, Trumps politik og hans ønske om at overtage Grønland.
Lidt atypisk kunne arrangementets gæster dog også få et mere personligt indblik i statsministerens liv, da hun fortalte om hendes personlige forløb efter det overfald, hun blev udsat for sidste år.
Overfaldet på Kultorvet
7. juni 2024 mødte en 39-årig polsk mand tilfældigt Mette Frederiksen på Kultorvet i det indre København.
Her slog han hende med en knyttet hånd på højre skulder, hvorefter hun mistede balancen.
Læs også:Hvorfor forskelsbehandler retssystemet Mette Frederiksen?
Den polske mand blev efterfølgende idømt fire måneders fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år af Københavns Byret.
Foruden overfaldet af statsministeren, er han også dømt for databedrageri i form af fusk med flaskeautomater og en række tilfælde af blufærdighedskrænkelse.
Krisehjælp
Tidligere har Mette Frederiksen fortalt, at hun har modtaget professionel hjælp i forbindelse med overgrebet, men hun har ikke gået i dybden med, hvilken form for hjælp, der var tale om.
I interviewet på Folkemødet torsdag fortalte hun så, at hun af natur er rimeligt frygtløs, og ikke var bange under selve episoden.
Jeg blev ked af det. Der var ikke anden vej end at tage det alvorligt.
Alligevel påvirkede det hende mentalt i en grad, hvor hun havde behov for psykologisk krisehjælp:
“Jeg blev ked af det. Der var ikke anden vej end at tage det alvorligt. Og det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kunne passe mit arbejde i den tid. For det kan jeg til enhver tid. Men jeg blev nødt til at have lidt ro omkring mig selv.”
I interviewet fortæller hun også, at det var “sindssygt svært” for hende at tage imod krisehjælpen, at hun snakkede mere om det, end hun normalt ville, og at hun efter noget tid måtte sige: 'Nu skal vi så også videre'.
Kommentarer
Jeg håber Mette at din krise…
Jeg håber Mette at din krise vil få dig til at være mindre hård ved os ledige og nedslidte. Jeg var indlagt på hospitalet på grund af alle de hårde akasse regler
Jeg tror ikke, du skal sætte…
Jeg tror ikke, du skal sætte næsen op efter mere forståelse fra magtens mennesker. Som vagt er din lønramme ikke høj nok. Jeg har selv mødt en aggressiv fulderik på gaden og fik et slag. Jeg mistede balancen og havnede i en hæk. Gjorde det ondt? ja mon ikke. Var noget brækket? næ, så tag dig nu sammen. Blev der gjort noget ved det? Næ, i min lønramme forventes man at tage sig sammen og komme videre. og ganske rigtigt, de fleste smerter forsvandt da i løbet af en fjorten dages tid; og en ny medarbejder er jo kun en telefonopringning væk.
Men det er da godt, at så mange af de gode mennesker har råd til at mødes på Bornholm og hylde hinanden og demokraturet. Det ville jeg også gerne; måske i et senere liv. Som 79 årig er der jo ikke så længe til, at man starter forfra.
Jeg håber Mette at din krise…
Jeg håber Mette at din krise vil få dig til at være mindre hård ved os ledige og nedslidte. Jeg var indlagt på hospitalet på grund af alle de hårde akasse regler
Jeg blev slået 2 gange på…
Jeg blev slået 2 gange på mit arbejde som vagt i ansigtet og fik ingen krisehjælp og jeg må være ærlig at gå ledig er langt værre end at få et dask på skulderen
“at tage imod krisehjælpen…”…
“at tage imod krisehjælpen…”
Hvem tilbød krisehjælpen?
Var der en ret til krisehjælpen?
Var der en pligt til krisehjælpen?
Hvem betalte krisehjælpen?
“'Nu skal vi så også videre'.”
I dagens Danmark stilles der et hav af diagnoser.
Og behandlinger…
Tænk hvis statsministeren kunne være deres forbillede:
'Nu skal vi så også videre'.
Forældre kan blive sygemeldt på grund af deres barns skolevægring. Skolevægring er, når et barn har svært ved at komme i skole, og det kan have forskellige årsager. Hvis forældrene er sygemeldte på grund af barnets skolevægring, kan det skyldes, at de er belastede af situationen, eller at de er nødt til at være hjemme for at støtte barnet…
Årsager til skolevægring:
Mistrivsel:
Barnet kan mistrives i skolen, enten socialt eller fagligt, og det kan føre til angst og undgåelsesadfærd.
Psykiske problemer:
Angst, depression eller andre psykiske udfordringer kan gøre det svært for barnet at komme i skole.
Mobning:
Mobning eller andre negative relationer i skolen kan også være en årsag.
Udfordringer med skolen:
Problemer med undervisningen, lærere eller skolemiljøet kan bidrage til skolevægring.
Særlige behov:
Børn med særlige behov som ADHD eller autisme kan have særlige udfordringer med skolen.
Forældres sygemelding:
Belastning:
Skolevægring kan være en stor belastning for forældrene, både følelsesmæssigt og praktisk.
Støtte:
Forældrene kan have brug for at være hjemme for at støtte barnet og hjælpe det med at håndtere situationen.
Økonomiske konsekvenser:
Hvis forældrene er sygemeldte, kan det have økonomiske konsekvenser for familien.
Hvad kan man gøre?
Kontakt skolen:
Det er vigtigt at kontakte barnets skole og indlede en dialog om problemet.
Søg hjælp:
Forældre kan søge hjælp hos egen læge, psykolog eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Samarbejde:
Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og relevante fagpersoner er afgørende for at finde løsninger.
Fokus på barnets trivsel:
Det er vigtigt at fokusere på barnets trivsel og skabe et miljø, hvor barnet føler sig trygt og støttet.
Vær tålmodig:
Skolevægring er en kompleks problematik, og det kan tage tid at finde de rette løsninger.
Regler om fravær:
Lovligt fravær: Sygdom er lovligt fravær, men det er vigtigt at melde det til skolen.
Ulovligt fravær: Fravær uden lovlig grund eller uden skolens tilladelse er ulovligt.
Konsekvenser: Ulovligt fravær kan have økonomiske konsekvenser for forældrene, som f.eks. mistet børne- og ungeydelse.
Det er vigtigt at huske, at skolevægring er et tegn på mistrivsel, og det er vigtigt at handle på det for at hjælpe barnet med at få det godt igen..
Ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet havde 25,2 procent af de danske folkeskoleelever over 10 procents fravær i skoleåret 2021/2022, hvor det året forinden var 11,4 procent.
“I forbindelse med sin forskning har hun blandt andet indsamlet videnskabelige artikler fra ind- og udland om skolefravær for at få et overblik over området, ”og det var tydeligt, at bunken med artikler, der placerer ansvaret for skolefraværet hos barnet selv, var den absolut største,” fortæller Frederikke Skaaning Knage.
Hun mener, dette kan have store konsekvenser, da man på den måde overser den meget større kompleksitet, der kan være med til at forklare, at skolefravær er blevet så udbredt et fænomen i vores tid.”
“Børns mistrivsel er jo ikke noget fuldstændig nyt. I 1970’erne talte man især om ’skoletræthed’ og lavede tiltag, der skulle afhjælpe den. I 1990’erne talte man meget om ’mobning’ som det, der skulle sættes ind over for. I 2010’erne tog diagnoserne over, og børn, der mistrivedes, blev sendt til psykiatrisk udredning. I dag taler vi så om ’skolevægring’, hvor man i tråd med diagnosetænkningen især peger på det enkelte barn som der, hvor forklaringen på fænomenet skal findes,” siger Frederikke Skaaning Knage.
Det nye er derfor ikke mistrivslen som sådan, men det at børn i dag er begyndt ”at flytte deres kroppe væk fra skolen”, som hun siger.
“Historisk set er der blevet skruet op for at måle og veje børnene i forhold til deres faglige evner. Og selv de helt små børn afkoder lynhurtigt vurderingen af, hvem der er de ’gode’ og de ’dårlige’ i klassen. Når bedømmelserne så samtidig bliver meget standardiserede, som vi blandt andet ser med de nationale test, bliver grænserne for normalitet tilsvarende snævre. Og det går ud over rummeligheden, som egentlig var pointen med hele inklusionstankegangen..”
Vi hører næsten dagligt om stigende mistrivsel blandt børn og unge. Men hvordan ser livet ud i børnehøjde?
Hvordan ser livet ud i statsministerhøjde?
Fra stærk til sårbar: Mette Frederiksen har fået krisehjælp.
“Nu skal vi så også videre…”
Bedømmelsen af statsministeren venter hver uge og den nationale test venter lige om hjørnet.
Nu ber statsministeren om ro under Danmarks formandsskab i EU.
Vælger-vægrene må klare sig selv for en stund.
Arbejdet venter! Og russerne går ikke hjem fra samlebåndet klokken fire.
“Nu skal vi så også videre'.
Far og mor må på arbejde….
Diagnosen af et helt folkefærd…
Krigs-vægrere og skolevægrere…
Når Mette har har/har haft…
Når Mette har har/har haft en krise, kan det jo være, at Mettes beslutninger IKKE stemmer overens med hendes mavefornemmelse for, hvad, der er ret og rimeligt.
Kære Mette. kan du ikke foretage en selvhealing ved at sætte menneskeligheden i højsædet.
Tilføj kommentar