Folkekær skuespiller stiller op til kommunalvalg: “Jeg vil hellere være politisk aktiv end en mandagstræner”

På det store lærred har han blandt andet været gangsterboss, statsminister, forsvarsminister og højreorienteret forretningsmand.

I virkeligheden er Bjarne Henriksen socialdemokrat med stort S.

Det vil han vise i Frederiksberg Kommune, hvor han stiller op til kommunalvalget i d. 18. november 2025.

Henriksens kandidatur har dog fået mange i hans omgangskreds til at spærre øjnene op, fortæller han til Netavisen Pio.

Skepsis fra kolleger

Det er særligt blandt hans kolleger i skuespillerbranchen, hvor det ikke er kutyme at deklarere sin politiske overbevisning, at folk har rynket på næsen:

“Jeg tror, det handler om, at man skal være så anonym som muligt. Man skal være "likeable" og spiselig for både de konservative og de venstreorienterede,” siger han og henviser til investorer, der finansierer filmprojekter.

Læs også:Fiktiv socialdemokrat vil være politiker på Frederiksberg - skal ikke være en rigmandsghetto

I et interview med Euroman har den kendte danske skuespiller Mads Mikkelsen forklaret, at han aldrig selv kunne finde på at bruge sin kendisstatus som politisk virkemiddel:

“Jeg har da nogle gange haft lyst til at bruge min platform, men så har jeg stoppet mig selv. Og det er ikke, fordi der er noget som helst kontroversielt, jeg vil sige,” siger han og fortsætter:

“Men mit job er at lyve oppe på det store lærred, og det kan jeg bedst, hvis folk ikke ved for meget om mig. Så de ting, jeg vil sige, må jeg sige, når jeg er færdig i det her job.”

Læs også:Meningsmåling: Rødt flertal på Frederiksberg

Den holdning deler Bjarne Henriksen dog ikke – derfor har han heller aldrig lagt skjul på sin politiske overbevisning:

“Jeg vil hellere være politisk aktiv end en mandagstræner - altså en, der brokker sig over alt det, man skulle have gjort i weekendens fodboldkamp frem for rent faktisk at tage ansvar inden.”

Vil trække stemmer på sit navn

Bjarne Henriksen har blandt andet medvirket i et væld af populære film og serier som Badehotellet, Forbrydelsen, Ulven Kommer og for nylig også i underholdningsprogrammet Forræder.

At han kan blive et trækplaster for Socialdemokratiet ved kommunalvalget på grund af hans navn snarere end hans politik, lægger han heller ikke selv skjul på:

“Der er ikke nogen tvivl om, at det er en fordel for mig. Jeg behøver ikke lave så meget valgkamp, fordi jeg er kendt. Men det er jo mit arbejde at være kendt – hvem jeg egentlig er, det ved folk jo ikke.”

Der er ikke nogen tvivl om, at det er en fordel for mig

Derfor ser han også sit kandidatur som en mulighed for at vise omverdenen, hvad det er, han egentlig står for og skabe forandring i sit livs efterår, som han siger:

“I stedet for, at jeg skal være den mystiske skuespiller, som trækker sig tilbage til et sommerhus oppe i Nordsjælland, og en dag pludselig er død, vil jeg faktisk hellere være aktiv. Det synes jeg er sjovere end at trække sig tilbage og synes, det hele er noget lort.”

To konkurrenceprægede brancher

Henriksen mener dog, at han også kan bidrage med andet end sit navn i et eventuelt virke som politiker.

Blandt andet forestiller han sig, at hans erfaring i mediebranchen kan komme ham til gode og, at han måske endda kan drage på nogle af sine erfaringer som skuespiller:

“Der er ingen tvivl om, at vi som skuespillere bliver meget dygtige til at spotte ting, og til at se om bag maskerne. I hvert fald lærer man hurtigt som skuespiller, at en stor del af menneskets energi bliver brugt på at holde en facade.”

Læs også:Ny tung socialdemokratisk kandidat melder sin ankomst på Frederiksberg

Derudover peger han også på, at konkurrence-miljøet i de to brancher måske slet ikke ligger så fjernt fra hinanden:

“Der er en hel masse, der gerne vil have dit job og kan føle sig misundelig og forsømt,” siger han og tilføjer:

“Vi er både venner, kolleger og rivaler. Vi kan være med i et teaterstykke og i det samme øjeblik, vi går ud af døren, så sidder kniven lige i døren.”

Blev inviteret til liberal julefrokost

Der kan dog også være ulemper ved at være forbundet med skuespillerrollen.

Bjarne Henriksen har oplevet, at hans karakterers image smitter af på andres opfattelse af ham som person.

Han er blandt andet blevet fejltolket som værende højreorienteret, siger han:

“Da jeg i Badehotellet spillede cigarfabrikant Otto Frigh, blev jeg tituleret af en masse blå kræfter, som syntes, at sådan måtte jeg da også være i virkeligheden. Det kunne jeg ikke lade være med at grine af.”

Læs også:Spiller skattesvindler på TV: “De skal da ned med nakken”

Som eksempel fortæller han en anekdote om en invitation til en mande-julefrokost, han engang modtog – den var bare ikke adresseret til Bjarne Henriksen, men til hans karakter Otto Frigh.

Det afholdt ham imidlertid ikke fra at tage imod invitationen.

Han mødte op – ikke som højreorienteret cigarfabrikant, men som socialdemokraten Bjarne Henriksen, hvilket kom som lidt af en overraskelse for resten af selskabet, fortæller han med et grin.

Jeg har åbenbart gjort det så godt, at de har troet på, at det var sådan

Det er ikke eneste gang, han er blevet misforstået på grund af en rolle – dog er det ikke noget, han tager så tungt, men mest af alt ser han som et skulderklap:

“Jeg har både spillet gangsterchefer, skurker, kokker og sagsbehandlere og alt muligt andet. Jeg har jo spillet hele paletten. Men jeg har åbenbart gjort det så godt, at de har troet på, at det var sådan.”

Død, døende, dement

Bjarne Henriksen afviser, at hans tid på det store lærred er ovre, men han oplever, at rollerne med tiden er blevet mindre alsidige:

“Jeg må jo sige, at når man efterhånden får en hel del roller, der går under de tre D’er – død, døende eller dement – så tænker man også, at det også kunne være sjovt at lave noget andet.”

Jeg orker ikke at være Mr. Dement i de næste 10 år.

Han har fornylig færdiggjort arbejdet til en kommende TV-serie, hvor han netop spiller en lettere dement smugler, der ikke kan huske, hvor han har gemt skatten, fortæller han:

“Jeg åbenbart er dygtig til at vise demens, men jeg orker ikke at være Mr. Dement i de næste 10 år.”

Hvad med Mr. Politiker de næste fire år?

“Det ved jeg heller ikke, om jeg orker endnu. Det er sådan set også et eksperiment fra min side af. Men jeg ved da, jeg har en masse meninger om, hvad der ville være godt,” siger han og fortsætter:

“Og i stedet for at gå rundt og blive bange for at være for synlig, har jeg mere lyst til at stille mig op med åben pande og sige, “okay, hvad kan vi gøre?””

Charme, kultur og kampen mod ensomhed

Det er hverken kommunale budgetter eller gennemgang af lange referater, der trækker Bjarne Henriksen – han skal nok engagere sig i dem, men i sidste ende er det lysten til at skabe forandring, der driver ham.

Han vil kæmpe for sine mærkesager, der drejer sig om at bevare charmen på Frederiksberg, styrke kulturen og kæmpe mod ensomhed.

Særligt sidstnævnte ligger ham på sinde:

“Den fælles kamp mod ensomhed synes jeg er ret vigtig, både for yngre og ældre mennesker, og for alle mennesker i det hele taget,” siger han og fortsætter:

“Det er som om, at ensomheden er en konstant i samfundet, og den eneste måde, den virkelig bliver mindre på, er, hvis vi snakker noget mere sammen, eller skaber et større fællesskab.”

Det er som om, at ensomheden er en konstant i samfundet

Henriksen har på egen krop oplevet ensomhedens konsekvenser, da han for tre år siden blev forladt af sin daværende kæreste.

Dengang benyttede han sig især af Folkehuset Absalon, der er et kultur- og forsamlingshus på Vesterbro i København, hvor man for et beskedent beløb kan deltage i fællesspisninger, croquis-tegninger og sociale arrangementer.

Det blev hans redning, og derfor er et af hans mest konkrete mål at få etableret et lignende tilbud på Frederiksberg, fortæller han.

Dertil vil han desuden også gerne have opført en rytterstatue af sig selv “med en løftet sabel for kulturen og iført sokker i sandalerne” i Frederiksberg Runddel, siger han med et glimt i øjet.

Et lettere skørt projekt

Bjarne Henriksen erkender, at han ikke har meget erfaring med politik, og han er derfor også selv spændt på, hvordan han vil finde sig tilrette i politiker-tilværelsen.

Jeg kan godt lide nogle projekter, der er lidt sindssyge

Af den grund er det måske også – ifølge ham selv – et “lettere skørt” projekt:

“Men jeg kan godt lide nogle projekter, der er lidt sindssyge, som man ikke rigtig ved, hvad det skal blive til – men forhåbentlig går det godt.”