Fagboss: Danmarks fremtid afhænger af stærk efteruddannelse

Den nye uddannelsesreform er lige på trapperne, og der er efter alt at dømme en række gode nyheder på vej. 

Men på efteruddannelsesfronten tyder meget på, at politikerne glemmer dem, som i forvejen har de korteste videregående uddannelser: 

De over 218.000 laboranter, datamatikere, handelsøkonomer og mange andre fagligheder, der ifølge Danmarks Statistik har en erhvervsakademiuddannelse.

Og hvis de går under radaren, kommer det til at gå ud over Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden.  

For Danmark står over for massive udfordringer og muligheder. Hvis vi skal løfte dem, kræver det, at vi har – og kan få – de rette kompetencer. Uanset hvor vi er i vores arbejdsliv. 

Gode ambitioner, men hvor er pengene? 

Regeringen vil forkorte professionsbacheloruddannelserne og fjerne top-up-uddannelserne på erhvervsakademierne til fordel for nye etårige overbygningsuddannelser. 

Samtidig vil regeringen give friere rammer for efteruddannelse, lød det fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, da hun lancerede udspillet:  

”Til gengæld siger vi til de unge, at de efterfølgende kan komme hen i min butik og få fyldt på og på og på resten af livet uden nogen form for begrænsning.”

Hvordan bliver der noget tilbage til løbende efteruddannelse?

Den ambition er præcis, hvad Danmark har brug for – men uden penge bliver det tomme løfter. Så når vi dykker ned i tallene, ser det ildevarslende ud: 

Regeringen vil spare 900 millioner kroner (inkl. SU) på at forkorte uddannelserne, men afsætter kun 240 millioner kroner til “styrket efter- og videreuddannelse”. 

Læs også:Rasmus Prehn: Højere SU på erhvervsuddannelserne!

De penge skal samtidig finansiere både masteruddannelser og de nye overbygningsuddannelser. 

Så det efterlader et stort spørgsmål: Hvordan bliver der noget tilbage til løbende efteruddannelse? 

Dårligt nyt for erhvervslivet  

Derudover lyder løftet om de “frie” overbygninger mindre imponerende, når vi ser omfanget af frihed (eller manglen på samme), og hvad de erstatter. 

De skal nemlig tage over for de nuværende top-up uddannelser, som både er længere, gratis og giver ret til SU. Samtidig indfører regeringen en karantæneperiode: 

Man må ikke gå direkte fra en erhvervsakademiuddannelse til den nye overbygning, men skal først have arbejdet i mindst to år. 

Det vil især gøre ondt på det private erhvervsliv, som er dybt afhængigt af kompetencer fra erhvervsakademierne. 

Læs også:Arbejdsmarkedet har stigende fokus på kompetencer

Hvis ”fri” efteruddannelse begrænses til de nye overbygninger, mens investeringerne i erhvervsakademiuddannedes muligheder og i kortere, fleksible efteruddannelsesforløb udebliver, vil virksomheder mangle de kompetencer, der er nødvendige for at gribe nye muligheder og forbedre deres konkurrenceevne. 

Mere fleksibel efteruddannelse – for alle  

Det er positivt, at de nye overbygninger også kan tages på deltid. Vi skal netop blive bedre til at kombinere arbejde og uddannelse, så vi kan tilpasse os arbejdsmarkedets skiftende behov. 

Men behovet for efteruddannelse er meget større og bredere end de nye overbygningsuddannelser. 

Alligevel lægger regeringens udspil ikke op til at lade de gode tanker om “fri adgang” gælde i det efteruddannelsessystem, vi allerede har, og som allerede i dag leverer vigtige kompetencer til arbejdsmarkedet. 

En stærk, fleksibel og tilgængelig efteruddannelse for alle

Vi skyder os selv i foden, hvis reformen ikke også investerer i det.

HK’s medlemmer og deres arbejdsgivere efterspørger i høj grad kortere efteruddannelsesforløb. 

Ofte er et enkelt modul fra en akademi- eller diplomuddannelse nok til at give medarbejdere nye, relevante kompetencer. 

Læs også:Mere efteruddannelse - har vi råd til at lade være?

For eksempel kan ESG-kompetencer hjælpe ansatte inden for salg, logistik og regnskab med at øge arbejdspladsens bæredygtighed. 

AI-kurser kan give medarbejdere nye løsninger, der både skaber mere værdi for kunder og frigiver tid til andre opgaver. 

Og der udvikles i dag en mangfoldighed af meningsgivende og målrettede korte forløb, som giver rigtig meget mening på arbejdsmarkedet, men som er dyrt for den enkelte.

Hvis vi vil ruste Danmark til fremtiden, er vi nødt til at investere i en stærk, fleksibel og tilgængelig efteruddannelse for alle.