En mere har forladt klovnebussen - særligt et scenarie kan give SVM problemer

Moderaterne

En mere har forladt klovnebussen - særligt et scenarie kan give SVM problemer

SVM er skrumpet fra 89 til 85 mandater: “På den korte bane betyder det ikke det store,” vurderer politisk kommentator

Lars Løkke, Karin Liltorp, Jeppe Søe, Mike Fonseca, Jon Stephensen og Kristian Klarskov
Billedtekst

Lars Løkke, Karin Liltorp, Jeppe Søe, Mike Fonseca, Jon Stephensen og Kristian Klarskov

Foto: 5 X Folketinget/Marie Hald og kristianklarskov.dk - Fotografik: Lea Damsgaard Lyng

Én mere har forladt klovnebussen - alias Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne.

Denne gang er det folketingsmedlem Karin Liltorp, der har fået nok. Hun foretrækker - i hvert fald indtil videre - tilværelsen som løsgænger frem for at være en del af Moderaternes folketingsgruppe.

Dermed har fem forladt Moderaternes folketingsgruppe: Ud over Karin Liltorp har også Jeppe Søe, Mike Fonseca, Jon Stephensen og Kristian Klarskov tidligere forladt Lars Løkke & Co.

Sidstnævnte Kristian Klarskov lod dog generøst sin stedfortræder, Mohammad Rona, indtræde i gruppen. På den måde har Moderaternes folketingsgruppe ‘kun’ mistet fire af sine oprindelige 16 mandater.

Men hvad betyder det for SVM-regeringen, at den er skrumpet fra 89 til nu kun 85 mandater?

Ikke det store, i hvert fald ikke på den korte bane, hvis man spørger politisk kommentator, chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen:  

stiller regeringen i en marginal dårligere forhandlingsposition

“På den korte bane betyder det ikke det store. Det stiller regeringen i en marginal dårligere forhandlingsposition, fordi dens eget flertal efterhånden er yderst tvivlsomt. Men generelt har SVM ingen problemer med at finde forligspartnere til både højre og venstre.”

“Et andet sted”

Et scenarie kan dog, understreger Niels Jespersen, give SVM problemer. Nemlig hvis Karin Liltorp melder sig under fanerne hos et parti uden for SVM-kredsen:

“Liltorp har sagt, at hun ikke vil vælte regeringen og løsgængere er typisk nogle af de sikreste mandater, fordi de mister pladsen ved valg. På den lidt længere bane kan det få betydning, hvis Liltorp vælger at fortsætte sin politiske karriere hos for eksempel De Radikale. Så kan hun stå i en situation, hvor hun med lidt større sikkerhed kan stemme for et mistillidsvotum,” vurderer Niels Jespersen.

hos for eksempel De Radikale

At Liltorp kan ende med at dukke op i De Radikales folketingsgruppe er bestemt en mulighed. Da hun søndag meldte ud, at hun forlod Moderaternes folketingsgruppe var det nemlig med en kryptisk bemærkning om, at hun bedre kunne kæmpe for hendes mærkesager “et andet sted”:

“Men jeg tror bare, at vores veje bliver nødt til at skilles nu, fordi jeg tror, at jeg kan kæmpe bedre for mine mærkesager et andet sted.”

Niels Jespersen undrer sig i øvrigt over, at Liltorp - indtil søndag - har været af den opfattelse, at man som menigt folketingsmedlem i stald hos Lars Løkke ville blive inddraget:

“Man må anerkende, at Liltorp tager konsekvensen af sine handlinger. Samtidig kan jeg ikke undertrykke en undren over, at nogen kan indskibe sig på et Løkke-projekt med forventning om at blive inddraget i noget som helst.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 15:44

Hvordan det er i spillerbussen kan ofte være et væsentlig spørgsmål! Og kampen på grønsværen og fordelingen af pladser på banen. Og spillertøjet? Er det betalt for alle? Og hvilken side af banen skal angrebene sættes ind? Og hvordan jubler man over scoringer? Er lagkager i bussen tilladt? Nogle spillerbusser er velbeskrevet og stemningen historisk: “You’ll never walk alone”. Og fristelser og lovninger om bedre kontrakter hos de politiske modstandere! Spillerbusser har deres helt egne hemmeligheder som oftest beskrives årtier efter de store kampe…. Og kommer man nogensinde på Amalienborg eller ud på rådhusbalkonen og vinker til folket! De fleste må nøjes med serie-bussen og tale om den grønne skov som snart ses på vej mod noget stort: Den grønne trepart! Enhver fugl synger med sit næb og hører kun moders stemme! En fugl i hånden er altid bedre end ti på taget! Og snart bliver skoven atter grøn! Især hos de radikale… Hjulene på bussen kører rundt rundt rundt… Med mindre man bor i Udkantsdanmark… Foråret venter med Pjerrot og Columbine og Harlekin… Raffinerede klovnerier på højt niveau, måske i år forfulgt af den flyvende hollænder…

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.