Demokratiet bør foregå mellem mennesker, ikke maskiner

Jeg har, som hele min generation, haft en stor del af mit møde med politik over sociale medier. 

Ikke mindst højreradikale typer som den amerikanske antisemit Nick Fuentes, som på det seneste har fået meget opmærksomhed i mainstreammedier, har længe figureret som en fast del af internettets politiske debat. 

Drømmen om internettet var bygget på, at de såkaldte ”gatekeepers” ville forsvinde. Et demokratisk rum kunne åbne sig, hvor der ikke var et redaktørlokale, der kunne bestemme, hvem der kom til orde, og hvem der ikke gjorde, men i stedet et åbent demokratisk diskussionslokale. 

Den illusion er bristet. Da man fjernede ”the gatekeepers”, kom der ikke demokratisk debat, men ekstremistiske diskurser drevet frem af algoritmer. 

Det kunne jo betyde, at de gamle mainstreammedier netop nu ville vise deres værd. Desværre er mange af dem faktisk begyndt at flytte med ud mod det yderste højre. Og ligesom på internettet er AI blevet en del af det skred.

Mainstreammedierne rykker mod højre

Når man snakker om højreskredet hos medierne, gælder det ikke mindst, og i første omgang, de amerikanske og britiske medier, som unægtelig er sammenkædet med højrefløjens rigmænd. 

Blandt andet har Jeff Bezos fra Amazon købt Washington Post, og så er der ikke mindst Rupert Murdochs medieimperium, der har transformeret Fox News til en trofast støtte af alt fra Trump til Brexit og dermed også fundamentalt ændret den politiske spillebane igennem flere årtier. 

Og så skal man helst have ekstreme og meget højreorienterede holdninger

Der er en tydelig inspiration fra de sociale medier, der gør sig gældende hos f.eks. Fox. 

Udsendelser skal helst bestå af debatter med masser af råben og skrigen, som man til sidst kan lave små klip ud af til TikTok og Instagram. 

Og så skal man helst have ekstreme og meget højreorienterede holdninger. Det kan man jo afskrive som angelsaksiske fænomener. 

Læs også:Velkommen til endnu et borgerligt medie – og vågn op, arbejderbevægelse!

Men på bekymrende vis ser vi også i Danmark et mediebillede, der går af farligere og farligere veje. Dels er danske borgerlige medier også blevet mere højreorienterede. 

Blandt andet kunne man læse, at BT’s Joachim B. Olsen på lederplads erklærede sin støtte til remigration. 

Det er nyt, at et medie som BT støtter en idé, der har sit afsæt i, hvad der for kort tid siden blev opfattet som det absolut yderste

Selv hvis man ikke, som jeg, mener, at remigration er et stærkt problematisk og bekymrende koncept, så må man alligevel anerkende, at det er nyt, at et medie som BT støtter en idé, der har sit afsæt i, hvad der for kort tid siden blev opfattet som det absolut yderste og ekstremistiske højre. 

Hos Berlingske har der været intern kritik af, at ledelsen i kraft af avisens publicistiske grundlag har lagt en linje, der i praksis gør det svært at føre en nuanceret debat om Gaza uden at skulle skæve til avisens officielle støtte til staten Israel. 

Projekt Y og AI-fælden 

Men det mest bekymrende er dog det AI-medieprojekt, som forskellige erhvervsmænd og politikere, herunder Morten Messerschmidt, har fået stablet på benene.

Læs også:Nyt borgerligt medie af kendte rigmænd og blå politikere

På det såkaldte Projekt Y’s hjemmeside kan man læse, at ”Projekt Y er uafhængigt. Af politiske partier. Af økonomiske særinteresser. Af organisationer med særlige dagsordener. Redaktionen er fri og uafhængig i det daglige og leverer den ypperste journalistik”.

Mediet er dog erklæret borgerligt, og at det skulle være fuldstændig uafhængigt af politiske og økonomiske særinteresser, virker naivt, når stifterne repræsenterer netop de interesser. 

Der er selvsagt ikke noget galt med, at aviser har politiske og ideologiske grundholdninger

Det udgjorde en ironisk afsløring af begrænsningerne ved AI, da netop Morten Messerschmidt og resten af DF’s top kom til at udgive en kronik, der fejlciterede både Søren Pind, Martin Krasnik og Pelle Dragsted. 

Det blev senere bekræftet, at fejlene var sket ved brug af AI. Altså vil Morten Messerschmidt gerne have et borgerligt medie bygget på AI, men bliver selv straffet af AI’s inkompetence.

Hvordan kan en AI give plads til flere stemmer?

I sin grundessens må Projekt Y forstås som et forsøg på at spænde AI på den borgerlige vogn og gøre kunstig intelligens til en del af den offentlige debat. 

Der er selvsagt ikke noget galt med, at aviser har politiske og ideologiske grundholdninger. Det har denne avis også, og det har alle større dagblade. 

Men inden for de aviser skal der være plads til divergerende holdninger, f.eks. lægger jeg mig ikke holdningsmæssigt op ad lederne på Pio. 

Et demokratisk skrækscenarie

Men det er stærkt problematisk, hvis medier, der burde være bærere af den demokratiske samtale, begynder at være AI-styrede værktøjer for kapital- og politiske interesser. 

Når de på deres hjemmeside skriver, at Projekt Y ”har et ønske om at lave et medie, der tør bringe nye stemmer”, må man oplagt spørge, om de nye stemmer ikke mest af alt er redaktørlokalets, afspejlet i tekster skrevet af AI?

Et demokratisk skrækscenarie 

Medier som Fox News har allerede gjort stor politisk skade. Men at forestille sig et Fox News baseret på AI og dermed uden nogle af de divergerende holdninger, menneskelig tænkning naturligt medfører, er et demokratisk skrækscenarie. 

Det samme ville gælde for et lignende medie på venstrefløjen. Vi kan ende et sted, hvor man ikke ”bare” har polariserede og ekstreme medier, der appellerer til specifikke grupper, men at man ligefrem kan vælge, hvilken AI man vil have til at bekræfte netop ens egne holdninger. 

Hvis de ønsker at være relevante, skal de udgøre et alternativ til internettets AI-producerede og polariserende indhold

Det er farligt. I en tid, hvor sociale medier overtager den offentlige debat, må de gamle redaktørstyrede medier udgøre et alternativ, der ikke er bygget på politiske og kapitalistiske egeninteresser, men på fri og åben debat. 

Mellem mennesker, ikke maskiner. Det er afgørende for demokratiet, men også for medierne selv. Hvis de ønsker at være relevante, skal de udgøre et alternativ til internettets AI-producerede og polariserende indhold – ikke efterligne det.