Danmarksdemokraterne tæsker løs på Socialdemokratiet for symbolpolitik

Bederumsballade

Danmarksdemokraterne tæsker løs på Socialdemokratiet for symbolpolitik

Susie Jessen (DD) beskylder Socialdemokratiet for bluff, efter at SVM-regeringen i stedet for en lov fremsatte et initiativ til at lukke bederum på uddannelser. Frederik Vad (S) forsvarer S-linje

Folketinget/Marie Hald. Grafik: Mie Qing Mei Skov Andersen
Billedtekst
“De eneste, der står i vejen for et forbud nu, er regeringen. Men god vind med jeres dialog og rundkredse,” skriver Susie Jessen om S på X.
Foto: Folketinget/Marie Hald. Grafik: Mie Qing Mei Skov Andersen

For halvanden uge siden udlagde SVM-regeringen i et nyt initiativ, at man ville forbyde niqabber i klasselokalerne og i dialog med universiteterne afskaffe bederummene.

Det har skabt røre mellem regeringspartiet Socialdemokratiet og oppositionspartiet Danmarksdemokraterne, der går i clinch med hinanden på det sociale medie X.

Susie Jessen (DD), politisk ordfører, beskylder Socialdemokratiet for at bluffe i forhold til at ville nedlægge bederummene på landets uddannelser.

Susie Jessen indleder: “Endnu en dag, hvor Socialdemokratiet forsøger at bilde befolkningen ind, at de vil lukke bederummene på landets uddannelser.”

Det skriver hun i et opslag på mediet X

Kritik af S

Opslaget blev skrevet i forbindelse med et indlæg, Frederik Vad, udlændinge- og integrationsordfører, og Bjørn Brandenborg, retsordfører, begge fra Socialdemokratiet, skrev i Berlingske.

Læs også:Efter intern armlægning: SVM vil af med bederum på universiteterne

Jessen fortsætter: “Realiteten er bare, at der ikke kommer et forbud mod bederum. At det var Moderaterne, der vandt den kamp i regeringen. Og at bederummene i realiteten blot kan fortsætte.”

Susie Jessen slutter af med at sende en bredside til Socialdemokratiet:

“Man skal passe på med Socialdemokratiet. Man kan nemt komme til at tro, at de har en anden politik, end de reelt fører.”

Hvad handler konflikten om?

SVM-regeringen er nået til enighed om, at man ikke vil afskaffe bederummene på uddannelsesinstitutioner via lov, men i stedet – i dialog med universiteterne m.m. – gøre det klart over for ledelserne, at bederummene bør nedlægges.

Regeringspartiet Venstre har ønsket et decideret forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner. Det samme har Socialdemokratiet, mens det tredje regeringsparti, Moderaterne, ligger “et andet sted”.

Initiativet kommer på baggrund af Kommissionen for den glemte kvindekamps anbefalinger sidst i januar, hvor et flertal kom frem til, at Danmark via en lov indfører retningslinjer for brug af reflektionsrum og bederum.

Susie Jessen anfægter i sit opslag Socialdemokratiets vilje til at handle på Mette Frederiksens (S) udtalelser til Ritzau ifølge flere medier, hvor hun blandt andet sagde:

“Du må gerne have din religion, men når du er i skole, er du der for at være i skole og tage din uddannelse.”

På X kvitterede Frederik Vad (S) under Susie Jessens opslag: “Da din partiformand ejede dansk udlændingepolitik gjorde hun intet ift. bederum.”

I svaret giver Frederik Vad blandt andet udtryk for, at han mener, at Socialdemokratiet har været den drivende kraft bag initiativet. 

Vi er tæt på Socialdemokratiets mål

Til sidst langer Frederik Vad ud efter Susie Jessens fortid hos Dansk Folkeparti, hvor hun blandt andet har bestredet embedet som politisk assistent for DF’s tidligere formand gennem en årrække, Kristian Thulesen Dahl:

“Det er jo 100 procent mere handling, end alle ex-DF’ere og ex-udlændingeministeren i dit parti har leveret på denne dagsorden nogensinde.” 

Læs også:Danmarksdemokraterne skjuler folketingsmedlemmernes DF-fortid

Han fortsætter: “Vi er tæt på Socialdemokratiets mål. Og vi kommer til at følge arbejdet meget tæt.”

Til det svarer Susie Jessen: “Hele blå blok og faktisk også SF er klar til at forbyde bederummene. De eneste, der står i vejen for et forbud nu, er regeringen. Men god vind med jeres dialog og rundkredse.”

Mie Qing Mei Skov Andersen

Studentermedhjælper. Studerer journalistik på RUC.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.06.2025 - 16:43

At både Danmarksdemokraterne (i form af Inger Støjberg) og Dansk Folkeparti har svigtet ved tidligere lejligheder, er da sandt, men ændrer intet ved, at Susie Jessen har fuldstændig ret i sin kritik af bederumsforslaget, som ikke kommer til at virke, fordi det bærer Lars Løkkes tydelige fingeraftryk.

Jeg sætter ellers stor pris på Frederik Vad, men han burde ærligt talt være klog nok til at holde sig langt væk fra denne sag i stedet for at indtage denne upassende Komiske Ali-rolle.

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.06.2025 - 21:39

Danmarks Demokraterne, det kalder de sig, men de er absolut ikke Danmarks, de er heller og slet ikke demokrater.
En dømt forbryder der så sin mission i at adskille børn fra deres forældre, er deres leder så de bør ignoreres.
Prøv noget mere originalt.

Indsendt af Wedell Christensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.06.2025 - 21:51

Hvorfor indrømmer Vad ikke, at Moderaterne er substitut for de Radikale i regeringen?

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 12:37

Som svar til af Thor (ikke efterprøvet)

Tæsk til Moderaterne i stedet?

Når det er Moderaterne, der blokerer for et lovforslag, hvorfor er det så Socialdemokraterne, der skal have tæskene? Det var dog en sær konklusion fra DD's side.

**Regeringspartiet Venstre har ønsket et decideret forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner. Det samme har Socialdemokratiet, mens det tredje regeringsparti, Moderaterne, ligger “et andet sted”.**

Og så kan man jo undre sig lidt over, hvorfor Moderaterne ikke ønsker at følge anbefalingerne fra Kommissionen for den glemte kvindekamp.

Hvad skyldes det? Hvem har mon købt Lars Løkke - de tyrkiske moskeer, måske? Eller tør Lars ikke rejse til de arabiske diktaturer, hvis han støtter det lovforslag. Lur mig, om der ikke er en forklaring et sted...

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 17:31

Som svar til af Wedell Christensen (ikke efterprøvet)

Jamen, er det ikke fordi Moderaterne, i et moderat omfang, står ved deres ord.
Det har de Radikale ligegodt aldrig nogensinde gjort, vel?

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 19.06.2025 - 01:15

Men god vind med jeres dialog og rundkredse.

Den geopolitiske situation holder Mette Frederiksen i sin hule hånd!

Hun taler enhver krise op i krig og milliarderne fyger ud af statskassen.

Det verden i den grad har brug for er: Men god vind med jeres dialog og rundkredse.

Anders Fogh Rasmussen brugte udtrykket "rundkredspædagogik" i en tale, hvor han kritiserede en pædagogisk tilgang, der efter hans mening lagde for stor vægt på elevernes følelser og for lidt på faglig viden. Han opfattede det som en negativ betegnelse for en snakkeorienteret pædagogik.
Her er en uddybning:
Baggrund:
I en tale i Folketinget den 7. oktober 2003 brugte Anders Fogh Rasmussen udtrykket "rundkredspædagogik" for at kritisere en pædagogisk stil, hvor han mente, at elevernes følelser og personlige oplevelser blev prioriteret højere end den faglige læring.
Kritik:
Fogh Rasmussen mente, at denne pædagogiske tilgang ikke var tilstrækkelig til at sikre eleverne et højt fagligt niveau.
Reaktioner:
Hans brug af udtrykket udløste kritik fra lærere og politiske modstandere, som mente, at han misrepræsenterede pædagogikken.
Definition:
Rundkredspædagogik er en betegnelse for en pædagogisk metode, der lægger vægt på dialog og fælles udforskning i en rundkreds, men som ifølge Fogh Rasmussens kritik kan blive for meget en snakkeorienteret metode, hvor fagligheden kommer i anden række.

Men nu er Fogh endt på museum:

Det var ikoniske scener, der udspillede sig på Christiansborgs gange en dag tilbage i 2003.
For efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn blev den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen overhældt med rød maling af aktivister.
Siden hen har jakkesættet været væk, men nu er det dukket op igen og videregives til Nationalmuseet. Det skriver museet i en pressemeddelelse ifølge Ritzau.

Foghs røde linjer er gået over i historien.

Alt imens krigene raser i Ukraine, i Gaza, i Israel, i Iran, i ….

Fogh elskede krig frem for rundbordspædagogik.

Og verden blev derefter..

Tænk hvis alverdens universiteter dagligt kunne bede for fred i fællesskab blot fem minutter fem minutter i tolv…

Fogh elskede at få styr på økonomien og udenlandsgælden og skattelettelser.

Nu skal alle NATO lande bruge 5% af BNP på oprustning, afskrækkelse og forberedelse på krig…

Den geopolitiske rundbordspædagogik er for længst gået på museum sammen med Fogh!

Den sidste røde maling før verden gik af lave…

Mette Frederiksen sætter nye røde linjer:

“ »Grønland er placeret midt i det geopolitiske spil, og hele dette område er truet. Den strategiske position og naturressourcerne gør, at dette er et sted, der er blevet mål for rovdrift. Så først og fremmest vil jeg gerne sende et budskab om solidaritet fra EU og Frankrig i retning af Danmark og det grønlandske folk.«

Flyvende rundbordspædagogik.

“ Enten er I med os, eller også er I med terroristerne.”

Donald Trump fortalte allerede under sin første præsidentperiode, i august 2019, at han ønskede at købe Grønland af Danmark. Statsminister Mette Frederiksen afviste klart forslaget med en besked om, at Grønland ikke var dansk, men grønlandsk, og ikke til salg.

Handelskrig, toldkrig, landekrig, atomkrig,…

Bederum burde være obligatoriske i ethvert ministerium og ovale værelser…

Rundbordspædagogikken i nye Foghske højder.

Danmark ved bordenden i EU det næste halve år…

Husk bedetæppet.

Paven i Rom er efterhånden den sidste der ber om fred:

Den nyvalgte pave, Leo XIV, har talt om fred i sin første tale. Han sagde "Fred være med jer alle!" og opfordrede til at bygge broer og skabe dialog, ifølge Vatican News. Paven understregede også behovet for, at menneskeheden når Gud og hans kærlighed gennem Kristus.
Efter Pave Frans' død, blev den amerikanske kardinal Robert Francis Prevost valgt som pave og tog navnet Leo XIV. Hans første tale, som fandt sted i Det sixtinske Kapel, fokuserede på fred og omfavnelse af både kirken og verden, ifølge Vatican News og Berlingske. Han understregede vigtigheden af fred og barmhjertighed i verden og opfordrede til, at hans fredshilsen når ud til alle mennesker overalt.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 20.06.2025 - 14:04

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Rundbordspædagogik som fyord og til udskamning ?

Jeg ville nu vælge at kalde det “ At gå bordet rundt “ Herved får alle deltagerne i en debat muligheden for at komme til orde og give deres mening tilkende.

Jeg tror nok vi alle har oplevet typen som dominerer en debat med sin helt egen dagsorden ,som til sidst ender ud i at kvæle dialogen i debatten.
( Ingen nævnt ,ingen glemt, vel Aksel ;-) )

Men det må nu også have været svært for en kontrolfreak som Fogh, at skulle forholde sig til andet han ikke selv har kunne styre.

Manden der som barn besluttede at han ville være Statsminister.Og derfor øvede sig hjemme foran spejlet i at kunne stirre uden at være den som blinkede først.

Som statsminister skal man stå fast og ikke vakle , det indså og forstod den bette Anders .
Og så er det ikke en gang løgn ;-)

Indsendt af Mester (ikke efterprøvet) den Fredag den 20.06.2025 - 01:47

En helt latterlig diskution. Kas og hellere koncentrerer os om at afskaffe et råddent skattesystem som dræber opsætning af solceller og modarbejder genbrug af regnvand til toiletskyl

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.