Vi har sovet i timen: For at forhindre krig må vi forberede os på den

Truslen fra Rusland

Vi har sovet i timen: For at forhindre krig må vi forberede os på den

Situationens alvor kan ikke overdrives: EU må og skal træde i karakter, styrke sit forsvar og støtte Ukraine

Vladimir Putin, Ruslands præsident
Billedtekst
Vladimir Putin, Ruslands præsident
Foto: Creative Commons
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Situationens alvor kan ikke overdrives: EU må og skal træde i karakter, styrke sit forsvar og støtte Ukraine

Det liberale frihedsprojekt i Europa har aldrig været mere udfordret, end det er netop nu. Putins krigsmaskine kører derudaf. Landet er de facto omdannet til en krigsøkonomi. 

Europæiske efteretningstjenester, herunder det danske FE, vurderer, at Rusland inden for ganske få år kan udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere NATO-lande. 

Situationens alvor kan ikke overdrives. EU må rykke sammen i bussen. Vi må indse, at for at forhindre krig, må vi forberede os på den. Vi har sovet i timen, og det er nu på tide at vågne op. 

Fredsprojektet EU

Jeg synes ikke, det er forkert at sige, at det europæiske fredsprojekt EU, de seneste i hvert fald 80 år, har sejret sig selv ihjel. 

Projektet handlede dengang om at sikre fred internt mellem EU-landene. Forhindre endnu en verdenskrig gennem gensidig afhængighed, fælles værdier og samfundsindretninger. 

Det er blevet tydeligt, hvor sårbare vi er i Europa

Projektet i sig selv må siges at have været en kæmpe succes. Men i rusen over at have sikret intern fred har vi været ignorante overfor eksterne trusler. 

Mørke kræfter, som ikke deler samme analyse af verden, og som besidder helt andre værdier og nu truer den varige verdensfred, som har været kendetegnende for tiden efter 2. Verdenskrig. 

Imperialisten Putin

Det er blevet tydeligt, hvor sårbare vi er i Europa. Putin er en millitær stormagt, med åbenlyse imperialistiske ambitioner, som intet har tilovers for os. 

Han ønsker et nyt Storrusland. At der stadig kan herske tvivl om, at det er hans målsætning, er for mig svært at forstå. 

Læs også:“Vi ønsker ikke krig. Vi skal undgå den. Derfor skal vi kunne afskrække Rusland fra at angribe”

Både i tale og handling har han vist, at det er hvad han stiler efter. Den ambition må han for alt i verden ikke lykkes med. 

Europa skal slå ind på en ny kurs

Derfor er det heller ikke forkert, når vi fra dansk og europæisk side bliver ved med at gentage, at Ukraines frihedskamp også er vores frihedskamp. 

I alt for lang tid har Europa været entydigt afhængig af USA i forhold til vores egen sikkerhed. Det er åbenlyst, at det ikke kan blive ved med at forsætte. 

Jeg vil gå så langt som at kalde det et decideret paradigmeskifte

Amerikanerne har ikke den store interesse i Europa længere. Det har egentlig været tydeligt i et stykke tid, men med Donald Trump som Præsident er det blevet slået fast med syvtommersøm. 

Der er for mig slet ingen tvivl om, at Europa skal slå ind på en ny kurs. Den situation vi står, i er skelsættende og kræver drastiske beslutninger. Jeg vil gå så langt som at kalde det et decideret paradigmeskifte. 

Over 800 milliarder euro til oprustning 

Derfor er jeg også glad for, at denne analyse ser ud til at vinde opbakning rund i de europæiske hovedstæder. 

Der er bred opbakning til, at den europæiske forsvarsindustri skal op i gear. At de enkelte lande skal øge deres forsvarsudgifter markant. 

De europæiske statsledere er blevet enige om, at lempe reglerne for gældsætning, når det kommer til forsvar.

De her lande må ind i kampen

I en ny plan fra EU-Kommissonen lægges der op til at mobilisere over 800 milliarder euro til oprustning over de kommende år. Det er et meget vigtigt skridt, som vi skal støtte. 

Læs også:Analyse: Hvor langt er et dybt splittet Europa klar til at gå for at opruste?

Samtidig må vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at EU’s lande allesammen bidrager til Ukraines forsvarskamp. 

I øjeblikket er der meget stort forskel på, hvor meget landene bidrager. Eksempelvis bidrager lille Danmark med mere end både Spanien, Frankrig og Italien. De her lande må ind i kampen.

Vi kigger ind i en ny tid

Som jeg indledte med at skrive, så kan situationen alvor ikke overdrives. Vi står som Europa overfor et et paradigmeskifte. 

Den måde vi troede, verden var på, eksisterer ikke længere. Desværre. Vi kigger derfor ind i en ny tid. En tid hvor Europa skal tage skeen i egen hånd. 

Det bliver hårdt. Det bliver dyrt. Men det er afgørende nødvendigt for vores alle sammen fremtid.

Niels Fuglsang

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. 

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 12:36

"Vi har sovet i timen:" nej, det har 'VI' ikke, det har visse folketingspolitikere, som nu er dem der rette op på miseren. Og det kan man så vælge er være mere eller mindre tryg ved
.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 19:07

Sovet og sovet... skal vi ikke bare være glade for, at det er gået godt til nu, at vi har kunnet prioritere andre områder end det forsvarsmæssige så længe, som vi har.

At både en finanskrise og en epidemi er blevet håndteret inden vi nu står med behovet for at poste pengene i militært isenkram.

Vi troede vist, at verden var blevet en anden og bedre, at vi havde vinket farvel til våbnene. At det kun er primitive huleboere, der render rundt og slås hele dagen, at vi havde opnået en højere grad af civilisation.

Det har vist sig, ikke at være tilfældet, desværre.

Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 22:30

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Ja, men efter russernes invasion af Krim i 2014 var der vist ikke megen grund til at holde fast i den optimisme, der ellers bredte sig efter murens fald.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 14.03.2025 - 12:42

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Fællesskab er bristet.
Vi har hele tiden troet på at vi i NATO havde et større fællesskab. Nu er vi ikke sikker på at Trump deler vores opfattelse. Men har USA ikke været dem der har lovet os
troskab. Er det ikke USA der har ført sig frem som verdens
største supermagt, det har da aldrig været meningen, at Europa skulle være denne næste supermagt, på grund af historien med et Tyskland, som ikke måtte have en stor militær kapacitet, der har da været aftalen, nu siger Trump
noget andet. Han er en utroværdig partner.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Fredag den 14.03.2025 - 09:45

Europas hære skal koordineres til en stor samlet slagstyrke(EuroNato) mod imperialisten Putin - og Frankrig og England skal lede forhandlinger om fred i Ukraine, da de har musklerne bagved...som jo er det eneste Putin forstår...

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.