Billigst er ikke bedst – EU’s udbudsregler skal sikre fair konkurrence
Billigst er ikke bedst – EU’s udbudsregler skal sikre fair konkurrence
EU’s udbudsregler burde være et værn for fair konkurrence, ordentlige arbejdsvilkår og høj kvalitet. Men i praksis ser vi, at det alt for ofte er den laveste pris, der vinder – på bekostning af arbejderne.

For nylig blev det afsløret, at 11 ukrainske arbejdere på byggeriet af Arenakvarterets Skole i København var blevet underbetalt med over 700.000 kroner.
Sagen viser med al tydelighed, at vi stadig har store udfordringer med at sikre ordentlige arbejdsvilkår i offentlige udbud.
Når pris vægtes højere end mennesker
EU’s udbudsregler bestemmer, hvordan offentlige myndigheder kan udbyde opgaver. Reglerne burde være et værn for fair konkurrence, ordentlige arbejdsvilkår og høj kvalitet.
Men i praksis ser vi, at det alt for ofte er den laveste pris, der vinder – på bekostning af arbejderne.
For hvad sker der, når det billigste tilbud næsten altid løber med kontrakten?
Ordentlige arbejdsvilkår og fair konkurrence går hånd i hånd- Marianne Vind
Det betyder, at virksomheder, der har overenskomst og sikrer deres ansatte et ordentlige arbejdsmiljø, taber til firmaer, der spekulerer i billig udenlandsk arbejdskraft.
Vi har set det i både rengørings-, bygge- og transportbranchen.
EU skal tage ansvar – revision af udbudsreglerne er vores chance
Heldigvis står vi over for en vigtig mulighed. EU skal snart revidere udbudsdirektivet, og her skal vi have rettet op på de skævheder, der skaber social dumping.
Vi skal sikre, at sociale og arbejdsmæssige hensyn bliver en fast del af offentlige udbud – ikke bare noget, man kan vælge at tage med.
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på stærke overenskomster
I Danmark ved vi, at ordentlige arbejdsvilkår og fair konkurrence går hånd i hånd. Når vi kræver overenskomster og ordnede forhold i offentlige udbud, sikrer vi både gode arbejdspladser og kvalitet i de opgaver, der bliver udført.
Derfor skal den kommende revision af udbudsdirektivet sikre, at arbejdsvilkår vægtes mindst lige så højt som pris.
Danmark skal gå forrest – også lokalt
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på stærke overenskomster og et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Den model skal ikke undergraves af EU’s udbudsregler.
Læs også:Regelforenklingens spøgelse går gennem Europa ‒ hvem ringer efter en eksorcist?
Men det kræver, at vi tager ansvar – ikke kun i Bruxelles, men også herhjemme.
Til november er der valg i kommuner og regioner, og her har vi muligheden for at sikre, at offentlige udbud sker på ordentlige vilkår.
Gode arbejdsvilkår og kvalitet går hånd i hånd
Socialdemokrater i hele landet skal gå forrest og stille klare krav om arbejdsklausuler, kontrol med virksomhederne og konsekvenser for dem, der snyder.
Vi skal vise, at billigst ikke altid er bedst – og at gode arbejdsvilkår og kvalitet går hånd i hånd.
Tilføj kommentar