Beskæftigelsesreformen risikerer at gentage gamle farlige fejl
Beskæftigelsesreformen risikerer at gentage gamle farlige fejl
Nedskæringer gennemføres, før vi kender konsekvenserne – og det kan få alvorlige følger for både samfundsøkonomien og udsatte borgere

Med den nye beskæftigelsesreform vil regeringen forenkle og frigøre.
Læs også:Ny reform skal gøre op med et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse
Der bliver færre regler, færre samtaler og færre sanktioner – især for de borgere, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.
På overfladen lyder det som et opgør med kontrol og bureaukrati. Men under det hele lurer en fare, som vi har set før:
Man skærer først – og tænker bagefter. Et af de mest vidtgående elementer i reformen er, at borgere længere fra arbejdsmarkedet nu kan fritages for kontakt, samtaler og aktivering i op til seks måneder ad gangen.
Vi frygter, at denne model i praksis betyder, at alt for mange mennesker overlades til sig selv
Det, der omtales som en “pause”, risikerer i virkeligheden at blive et fravær. Ikke bare af krav – men af opmærksomhed, støtte og muligheder.
Frygten for reformen
Vi i Malerforbundet forstår ønsket om at møde mennesker med tillid og værdighed.
Men vi frygter, at denne model i praksis betyder, at alt for mange mennesker overlades til sig selv – uden kontakt, uden opfølgning og uden udsigt til at komme tættere på job eller uddannelse.
På trods af interne advarsler, eksterne rapporter og massiv kritik valgte man at handle først
Det mest bekymrende er dog timingen: De store besparelser på systemet gennemføres nu, mens man først senere vil undersøge, om den nye model faktisk virker.
Læs også:Mette F: Danskernes tillid til SKAT skal genoprettes
Det minder uhyggeligt meget om den fejlslagne reformiver, vi har set før – senest i skattemyndighedernes kollaps.
Historien gentager sig
I dag koster SKAT-skandalerne samfundet milliarder af kroner. Gældsinddrivelsen gik i stykker, svindel med udbytteskat blev ikke opdaget i tide, og én af hovedårsagerne var netop:
Hurtige besparelser gennemført uden sikkerhed for, at de nye systemer virkede.
Læs også:Regeringen vil fjerne jobcentrene - her er, hvad vi ved
På trods af interne advarsler, eksterne rapporter og massiv kritik valgte man at handle først – og lytte bagefter.
En årlig afklaring er næppe nok
Historien gentager sig nu i beskæftigelsessystemet. Man gennemfører nedskæringer og reducerer samtalerne med hundredtusindvis om året – før man har svar på, hvad konsekvenserne bliver for de mennesker, der bliver berørt.
Der mangler kvalitet i indsatsen, ikke bare kvantitet. Mange mennesker – især dem med svækkede sociale, sproglige eller faglige kompetencer – har brug for opsøgende kontakt, tillidsfuld dialog og små skub fremad.
Reformer må ikke gentage fortidens fejl
En årlig afklaring er næppe nok til at opdage potentialer, motivere og støtte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Nærheden forsvinder
Vi frygter, at man i forsøget på at rydde op i systemet nu også rydder væk, hvad der faktisk virker – nemlig relationen og dialogen med et menneske, som tror på én.
Tillid skal ikke være det samme som fravær, og reformer må ikke gentage fortidens fejl, hvor regneark og sparekrav kom før omtanke og konsekvensanalyse.
At man fjerner ressourcer og nedbryder strukturer, før man er sikker på, at det nye faktisk fungerer
Regeringen har åbnet for et systemskifte. Nu er det vigtigt, at vi ikke begår det samme fejltrin som i skattevæsenet:
At man fjerner ressourcer og nedbryder strukturer, før man er sikker på, at det nye faktisk fungerer.
Vi har ikke råd til, at beskæftigelsessystemet bliver næste milliardfiasko.
Kommentarer
Det er en dårlig idé at lave…
Det er en dårlig idé at lave det om, der fungerer. Men har jobcentrene nogensinde fungeret efter hensigten? Nogle få har måske, men mit indtryk er, at de i stor stil er blevet brugt til at parkere det personale, der blev overflødigt andre steder i kommunen. Har de nogen sinde tjent sig selv hjem, eller har de hovedsagligt været årsag til frustrationer og skuffede forventninger fra dem, de skulle hjælpe? Måske har de været bedre til at holde sig selv i arbejde? Det indtryk kan man i al fald godt få, hvis man taler med dem, der har været igennem den mølle.
Tidligere var det fagforeningerne, der stod for jobformidlingen, og man kunne ikke sige nej til et tilbudt job - ikke uden at miste sine dagpenge i al fald.
Tilføj kommentar