Arbejdsgiverorganisationer i kø for at deltage i massiv kampagne mod S-forslag om formueskat
Arbejdsgiverorganisationer i kø for at deltage i massiv kampagne mod S-forslag om formueskat
Dansk Arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, godsejernes Dansk Skovforening, Finans Danmark og 10 andre arbejdsgiverorganisationer vil bekæmpe S-forslaget - Kampagnepris ukendt
Socialdemokratiet har foreslået en formueskat på 0,5 procent på den del af ens formue, der overstiger 25 millioner kroner. Socialdemokratiet forventer, at forslaget vil indbringe mellem seks og syv milliarder kroner.
Forslaget har fået arbejdsgiverorganisationer, de blå partier og flere virksomhedsejere og administrerende direktører til at se rødt.
Har truet med at forlade landet
Vestas adm. direktør, Henrik Andersen, har truet med at forlade landet. Det samme har medejer af Harald Nyborg- og Jem & Fix-kæderne, Erling Daell.
Og nu oplyser 15 erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, at de i fællesskab kaster sig ud i en massiv kampagne mod forslaget op til folketingsvalget 24. marts.
Læs også:S foreslår formueskat: Dansk Industri i vild panik
Blandt de arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, der står bag kampagnen mod S-forslaget om formueskat er de større og store danske virksomheders arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, godsejernes og de meget store landbrugs arbejdsgiverorganisation, Danske Skovejere, Landbrugets arbejdsgiverorganisation Landbrug & Fødevarer og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der har repræsenterer Danmarks allerstørste fiskerfartøjer, der fisker ude i det åbne hav i Nordsøen og Nordøstatlanten.
Bankernes arbejdsgiverorganisation, Finans Danmark, og kapitalfondenes interesseorganisation, Aktive Ejere, har også spyttet i kassen til den massive kampagne mod S-forslaget.
DI-direktør: Kontraktbrud
“Det overordnede budskab er, at en formueskat vil gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder. Den rammer nemlig kun danske ejere, så det er i virkeligheden en rabat til udenlandske virksomheder og fonde på opkøb i Danmark,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. dir. i Dansk Industri og fortsætter:
Læs også:Folkekær skuespiller støtter formueskatten varmt
“Vores samfund bygger på en kontrakt om, at virksomheder og iværksættere skaber arbejdspladser og velstand, og til gengæld betaler de skat, der finansierer vores velfærd. Når man nu begynder at brandbeskatte dem, der skaber værdierne, så bryder man den kontrakt.”
DI-direktøren mener, at hvis fællesskabet mangler flere penge, så skal de ekstra penge i stedet findes gennem “modernisering, prioritering og reformer, der styrker vækst og arbejdsudbud.”
Dansk Industri tavs om kampagneprisen
Dansk Industri og de 14 øvrige arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer understreger i en pressemeddelelse, at kampagnens budskaber kommer ud i hele Danmark gennem annoncer, sociale medier, debatindlæg, podcasts og andre kanaler.
Det skal ifølge Lars Sandahl Sørensen ske, fordi danskerne skal have at vide, at formueskatten ikke kun rammer de mest velhavende danskere, men kan få konsekvenser for hele Danmark.
Netavisen Pio har spurgt Dansk Industri om, hvor mange penge de 15 erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer tilsammen vil bruge på kampagnen.
Det svarer Dansk Industri ikke på
Det svarer Dansk Industri ikke på:
“Formueskat er et angreb på danske virksomheder, arbejdspladser og iværksættere. Kampagnen er et bredt erhvervslivs reaktion på det angreb,” lyder ikke-svaret fra Louise Simoni, kommunikationsdirektør i Dansk Industri.
Netavisen Pio har også spurgt Dansk Industri, om man kan opfatte de penge, de 15 arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer bruger på anti-formueskat-kampagnen, som et direkte valgkampbidrag til de blå partier.
Det svarer Dansk Industri nej til:
“Nej, kampagnen er alene mod formueskat og et forsvar for de tusindvis af arbejdspladser og virksomheder, der bliver ramt.”
Netavisen Pio har desuden spurgt Dansk Industri om de 15 arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer - efter reglerne om partistøtte - vil oplyse, hvor meget hver af de blå partier forholdsmæssigt har modtaget i valgkampstøtte i 2026 via kampagnen mod S-forslaget om formueskat.
Her er svaret også benægtende:
Kampagnen har ikke støttet nogle partier med en krone
“Kampagnen har ikke støttet nogle partier med en krone,” forklarer DI-kommunikationschefen.
Kommentator: Vil flytte stemmer over til de blå partier
Politisk kommentator, chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen, mener, at der er tale om støtte til de borgerlige partier:
“Erhvervsorganisationerne blander sig her direkte i valgkampen med henblik på at flytte stemmer til de blå partier. På den måde kommer alle os forbrugere, som ligger penge i arbejdsgiverorganisationernes medlemsvirksomheder, til indirekte at bidrage til de borgerlige partiers valgkamp.”
“Erhvervsorganisationerne er i deres gode ret til at blande sig i debatten. Om det er klogt, er et andet spørgsmål. Man risikerer at holde liv i en debat, hvor flertallet af vælgerne, også de borgerlige, er sympatisk indstillet over for S-forslaget.”
Disse organisationer står bag kampagnen
Disse 15 arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer står bag kampagnen mod S-forslaget om en formueskat:
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finans Danmark, TEKNIQ, SMVdanmark, Danske Iværksættere, Aktive Ejere, HORESTA, Danske Advokater, Mobility Denmark, Dansk Skovforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Kommentarer
Den rituelle dans om…
Den rituelle dans om guldkalven fra de sædvanlige pengepugere og mammondyrkere er således begyndt ;-)
Vi bevæger os derhen, hvor…
Vi bevæger os derhen, hvor det ikke længere er demokratisk, når en lille flok pengestærke mennesker kan påvirke den demokratiske beslutningsproces for egen vindings skyld.
Endnu et skred mod ekstreme amerikanske tilstande i Danmark.
Er det alt støtte til…
Er det alt støtte til partierne der skal fjernes eller hvordan vil du løse det her?
Jeg er ikke uenig med dig i, at det er et problem at penge kan købe indflydelse, jeg tænker særligt på de penge, man ikke ved hvor kommer fra.
Det skal løses politisk. Der…
Det skal løses politisk. Der er ingen anden vej. Det bedste ville være et forbud mod økonomisk støtte. Alle opstillingsberettigede partier for et beløb fra folketinget til daglig drift og valgkamp. Og partiernes økonomi skal være offentlig tilgængelig uden begrænsninger.
Berlingske Tidende har…
Berlingske Tidende har tidligere beskrevet, hvordan milliarderfamilier via lobbyisme har opnået skatterabatter ved generationsskifter.
https://www.berlingske.dk/politik/han-har-fulgt-paavirkningen-af-politikere-i-aarevis-og-har-en-klar-melding-uden-spektakulaert-lobbyarbejde-havde-milliardaerfamilier-ikke-faaet-skatterabat
Det er veldokumenteret, at nogle af Danmarks rigeste familier og store familieejede virksomheder gennem en massiv lobbyindsats har opnået lempeligere skatteregler ved generationsskifter, især i perioden omkring 2016-2017 og efterfølgende.
https://politiken.dk/danmark/art5909177/Danmarks-st%C3%B8rste-familieejede-virksomheder-gik-sammen-om-en-massiv-lobbyindsats.-Nu-s%C3%A6nkes-arveafgiften-for-milliarder#:~:text=Andet%20*%20Mit%20Politiken.%20*%20Billet
Danmarks største familieejede virksomheder gik for nogle år tilbage sammen om en omfattende indsats for at påvirke politikerne til at sænke arveafgiften ved generationsskifte gennem en massiv lobbyindsats. Medlemmer af den daværende VLAK-regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Konservative) modtog direkte økonomisk støtte fra nogle af de rigeste familier i forbindelse med valgkampe. Det massive lobbyarbejde har bevirket, at afgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder blev sænket fra 15 procent til 10 procent, samt senere forslag om yderligere lettelser. Udover selve procent satsen har ændringer i, hvordan virksomheder værdiansættes ligeledes gjort såvel lettere som billigere at overdrage familieejede virksomheder til næste generation. Argumentet fra industriens side (DI) var at sikre tryghed for familieejede virksomheder, medarbejdere og lokalsamfund ved generationsskifte. Men reelt var det en skattefordel for de aller rigeste.
https://researchprofiles.ku.dk/da/clippings/danmarks-rigeste-familier-har-givet-st%C3%B8tte-til-regeringspartier-n/
Reglerne for generationsskifte er fortsat et emne, hvor der arbejdes med at justere værdiansættelser og afgifter, hvilket giver mulighed for skattemæssigt fordelagtige overdragelser.
https://roesgaard.dk/staticpage/pdf/nyhed?id=784
I modsætning til mange andre lande er der i Danmark ingen specifik regulering af lobbyisme.
Det har indtil videre også gjort det muligt for f.eks. landbruget at påvirke politikken og fortsætte med deres udledninger og enorme svineproduktion selv om det har haft enorme miljømæssige konsekvenser for store dele af befolkningen med forurenet drikkevand og nedbrudte vand- og havmiljø med iltsvind og fiskedød tilfølge – Gennem påvirkning af den demokratiske beslutningsproces har det fået lov til at stå på i årtier.
Såvel erhvervsorganisationer som de rigeste forstå at udnytte politikken til deres egen personlige fordel uden om de demokratiske spilleregler. Og vigtigst af alt. De ved det virker.
Oven i kan så nævnes, at et parti som Liberal alliance vil afskaffe skatte fradraget for medlemskab af fagforeninger, samtidig med de går ind for skattefradrag for virksomheders medlemskab af arbejdsgiverorganisationer. Samt, naturligvis, yderligere udhuling af dagpenge og andre overførelsesindkomster så den almindelige befolkningen kan lære at makke ret.
Der er jo forskellige veje…
Der er jo forskellige veje at gå med kapitalens fri bevægelighed og arbejdskraftens fri bevægelighed. Forskellen er at arbejdskraftens fri bevægelighed har noget så tungt som en national binding. Der hvor man lever af ugens tilbud, arbejder og betaler skat. Medens kapital kan bevæge sig med lysets hastighed, springe på sekunders tilbud i Tokyo og er sekunders tilbud i N.Y. Konkurrencen eller duellen er logisk set tabt på forhånd. Derfor er der kun en holdning der kan udtrykke forholdet. Moralen. Menneskeligt behov for tryghed er uendeligt. Det skyldes at der altid er en underliggende riciko for ikke at overleve. Når man kigger på hinanden skal der være anerkendelse og respekt. Den slags giver tillid. Når forskellene bliver for store opstår tanken om ulighed. Ulighed er - modsat tryghed - risikofremmende. Hvis der ikke skal andet til for at skabe tryghed hos arbejdskraften (den ny valuta) end at kigge i nogle andres sparebøsser, så lad os gøre det, hvis ikke de sparebøsser er tømt og flyttet.
Jeg er bange for at, Ekstra…
Jeg er bange for at, Ekstra Bladet har ret,
det bliver dyrt og meget besværligt,
at få et godt fast greb om en flok slimede skatte ål,
men ål smager fantastisk flået beskattet og serveret.
En god direktør er en DØD…
En god direktør er en DØD direktør!
Tilføj kommentar