Analyse: SF gør sig regeringslækker - og resten af oppositionen er sat ud af spillet

Lars Findsen

Analyse: SF gør sig regeringslækker - og resten af oppositionen er sat ud af spillet

SVM-regeringen har med en aftale med SF om udvidelse af FE-undersøgelsen, en Samsam-undersøgelse og et styrket kontroludvalg fået et bredt mandat - og kan derfor ikke beskyldes for at være magtfuldkommen

Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Billedtekst

Pia Olsen Dyhr, formand for SF

Foto: William Vest-Lillesøe

Kl. 20.21 onsdag aften tikkede noget af en nyhed ind fra Justitsministeriet:

Regeringen og SF er enige om en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, udvidelse af FE-undersøgelseskommissionens mandat og undersøgelse af den såkaldte Samsam-sag”.

Med den nyhed afmonterede SVM-regeringen torsdagens forventede drama

Med den nyhed afmonterede SVM-regeringen torsdagens forventede drama, hvor en samlet opposition - inklusive SF - har foreslået nedsat en granskningskommission, der skulle undersøge FE-sagen fra A til Z og i fuld offentlighed. Modsat den smallere FE-kommissionsundersøgelse, som SVM-regeringen har lagt op til.

Der var - før aftalen med SF - en reel risiko/chance for, at SVM-regeringen torsdag kom i mindretal i forbindelse med Folketingets behandling af oppositionens FE-forslag.

103 mandater bag SVM-SF-aftale

Men nu har regeringen sine 88 mandater bag sig - inklusive løsgængeren Jon Stephensen samt SF’s 15 mandater. I alt 103 mandater.

Altså et komfortabelt flertal, og derfor kan man heller ikke længere beskylde regeringen for magtfuldkommenhed i denne sag. For regeringen har ikke bare tromlet sagen igennem med sit eget - ganske smalle - flertal, men i stedet forhandlet sig til rette med SF.

Samtidig har regeringen med aftalen på lange stræk sikret sig, at undersøgelserne kommer til at foregå på en måde, så danske sikkerhedsinteresser ikke skades.

Alt i alt ganske godt gået af hovedforhandler, justitsminister Peter Hummelgaard (S) & Co.

SF kan på sin side - med rette - hævde, at partiet rent faktisk har fået indrømmelser fra SVM.

SF: En historisk styrkelse af kontrollen med PET og FE

SF hævder ikke, at man har fået alt, hvad man kunne ønske sig, men man har fået flere indrømmelser.

Partiets hovedforhandler, retsordfører Karina Lorentzen, betegner på X (Tidligere Twitter) aftalen med SVM for “samlet set en fin aftale”:

Det har vi kæmpet for længe - og som vi ikke troede mulig at opnå

“SF har indgået en historisk aftale om et bedre tilsyn med efterretningstjenesterne og en undersøgelse af Samsam-sagen. Det har vi kæmpet for længe - og som vi ikke troede mulig at opnå. FE-sagen bliver også undersøgt, og er samlet set en fin aftale.”

I pressemeddelelsen fra Justitsministeriet fremhæver Karina Lorentzen, at der med aftalen sker “en historisk styrkelse af kontrollen med efterretningstjenesterne”:

“Det er en historisk styrkelse af kontrollen med efterretningstjenesterne, som denne aftale realiserer. Det udvidede tilsyn vil få en vigtig betydning for den fremtidige, demokratisk forankrede, kontrol med efterretningstjenesterne.”

SF har, fremhæver Lorentzen, kæmpet for SF-politik:

“Vi har brugt vores kræfter på at lægge pres på regeringen og kæmpet for SF-politik – og det har givet pote. Det er helt afgørende, at vi får genoprettet tilliden til vores efterretningstjenester, efter en stribe problematiske sager – ikke mindst i lyset af den skærpede sikkerhedspolitisk situation og en meget alvorlig terrortrussel mod Danmark.”

Den virkelige sejr: SF står et rigtig godt sted nu

De øvrige oppositionspartier - fra højre og venstre - raser helt forventeligt over SF’s ‘svigt’, og mener, at SF har solgt sig alt for billigt - og at regeringen kan grine hele vejen til banken.

Den kritik kan SF leve med. For SF har fået noget endnu mere værdifuldt med i købet. SF har bragt sig i en position, hvor det pludselig forekommer langt mere sandsynligt, at SF på et tidspunkt kan indgå i regeringen.

SF trak sig 7. december sidste år fra regeringsforhandlingerne med henvisning til, at det samlet set så ud til at blive ‘for blåt’.

“Kort sagt har der været for meget fokus på klassiske arbejdsudbudsreformer og skattelettelser og for lidt på en ambitiøs klimapolitik og på at turde tænke arbejdsudbud som uddannelse og forbedring af arbejdsvilkår – set med vores øjne,” lød Pia Olsen Dyhrs melding dengang.

SF kæmpede efterfølgende side om side med fagbevægelsen mod afskaffelsen af store bededag som en fridag. Så hvis SF på et tidspunkt lander i regeringen, har partiet ikke lod og del i store bededags-tyveriet.

SVM har selv droppet den del af sit regeringsgrundlag, der ville slagte den populære seniorpension - til fordel for en såkaldt Arne Plus-ordning. Efter nogle få måneder indrømmede statsminister Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) i en fælles kronik, at den del af SVM-regeringsgrundlaget måske ikke var det mest gennemtænkte.

Og nu har SVM endeligt begravet Arne Plus-manøvren. Samtidig har regeringen indført en permanent treparts-institution. Og Socialdemokratiet har - sammen med Venstre og Moderaterne - indfriet sit store valgløfte om et markant lønløft for udvalgte grupper af offentligt ansatte.

SVM er dermed som året er gået, blevet langt mere spiselig for SF

SVM er dermed som året er gået, blevet langt mere spiselig for SF. Med onsdagens aftale har SF samtidig gjort sig regeringslækker.

Dukker der flere problemer op hos Moderaterne, der betyder, at partiet - endnu engang - bliver et folketingsmedlem mindre, så står SF med sine 15 mandater et rigtig godt sted.

Aftalen mellem SF og regeringen

Her kan du læse nærmere om indholdet af aftalen mellem SF og SVM-regeringen.

Undersøgelse af straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen

  • Regeringen og SF er på baggrund af den meget betydelige offentlige debat og de spekulationer, der har været om håndteringen af sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen og i lyset af, at straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen ikke gennemføres, enige om, at sagerne undersøges ved at udvide den igangværende FE-undersøgelseskommissionens mandat.
  • Undersøgelsen udvides til at omfatte, om der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen.
  • Kommissionen får adgang til alt relevant materiale og bestemmer selv, hvem der indkaldes som vidner.
  • Undersøgelseskommissionen afgiver en beretning om resultatet af sin undersøgelse, som offentliggøres.
  • Hvis kommissionen vurderer, at den beretning, der skal offentliggøres, ikke kan udformes således, at den indeholder en tilstrækkelig redegørelse for de spørgsmål, som undersøgelseskommissionen skal undersøge, uden at der sker offentliggørelse af informationer, der vil kunne skade forholdet til fremmede magter, statens sikkerhed eller tredjemand, skal kommissionen udarbejde en yderligere beretning med disse informationer. Denne beretning offentliggøres ikke, men Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne får adgang til beretningen.

Styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne

  • Regeringen og SF mener, at det er vigtigt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er effektivt og tidssvarende.
  • For at sikre dette er det nødvendigt at se på tilsynets sammensætning og organisatoriske rammer, da tilsynet har behov for en bred vifte af kompetencer for at kunne føre et effektivt tilsyn, der samtidig tager højde for efterretningstjenesternes særlige karakter og behovet for fortrolighed om tjenesternes arbejde.
  • Der er endvidere enighed om, at tilsynet fremadrettet skal kunne føre efterfølgende legalitetstilsyn og legalitetskontrol med efterretningstjenesternes operative virksomhed, herunder tilsyn og kontrol med efterretningstjenesternes efterlevelse af regler og retningslinjer vedrørende kilder og civile agenter uden at kompromittere beskyttelsen af identitetsoplysningerne.
  • Herudover er regeringen enige med SF om, at der skal være et tættere samspil mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer som noget nyt skal kunne anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv.

Undersøgelse af Samsam-sagen

  • Regeringen er desuden enige med SF om, at når rammerne for det styrkede tilsyn er på plads, skal tilsynet anmodes om at undersøge, om efterretningstjenesternes eventuelle ageren i den såkaldte Samsam-sag ligger inden for de retlige rammer og retningslinjer, der på daværende tidspunkt var gældende for efterretningstjenesterne.

Læs den fulde aftaletekst her.

Kilde: Justitsministeriet

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.