Amerikansk medie spørger: Hvad er Mette Frederiksens hemmelighed? 

Mens Ungarn er gået til højre med Viktor Orban, er højrefløjen i Østrig, England, Frankrig, Italien, Holland og Sverige vokset. Og i USA har den amerikanske præsident, Donald Trump, vundet magten og trukket republikanerne til højre.

Men i Danmark har Socialdemokratiet formået at holde sig ved magten, opnå genvalg og samtidig gennemføre en række progressive reformer.

Journalisten David Leonhardt fra det amerikanske medie New York Times har sat sig for at finde ud af, hvordan det kan være Danmark skiller sig ud fra resten af verden.

Med andre ord: Hvad er Mette Frederiksens hemmelighed, spørger den amerikanske journalist.

En anderledes tilgang

Socialdemokratiets succes adskiller sig fra sine søsterpartier i andre vestlige lande, noterer New York Times.

Partiet har gennemført en række progressive tiltag som indgrebet mod bolig-giganten Blackstone, Arne-pensionen og hævelsen af abortgrænsen.

Samtidig har Danmark formået at balancere en stærk velfærdsstat med et konkurrencedygtigt erhvervsliv, hvor virksomheder som Novo Nordisk har stor international succes.

Men det måske mest markante element i Socialdemokratiets strategi har været partiets linje på udlændingeområdet, noterer New York Times. Her har partiet rykket sig og har lagt en strammere linje.

Socialdemokratisk tænker 

"At være en traditionel socialdemokratisk tænker betyder, at du ikke kan tillade, at alle, der ønsker at blive en del af samfundet, bare kan komme," siger Mette Frederiksen til New York Times og fortsætter, at ellers "er det umuligt at have et bæredygtigt samfund – især hvis man er en velfærdsstat, som vi er".

At være en traditionel socialdemokratisk tænker betyder, at du ikke kan tillade, at alle, der ønsker at blive en del af samfundet, bare kan komme

I artiklen siger Frederiksen, at en stram udlændingepolitik ikke er en modsætning til progressiv politik – tværtimod.

Hendes argument er, at velfærdsstatens opbakning afhænger af, at borgerne føler sig som en del af et fællesskab. Hvis ikke, vil de ikke acceptere de høje skatter, der finansierer velfærden.

Tilbage til arbejderklassen

Socialdemokratiet har også, ifølge New York Times-journalisten, skilt sig ud ved at holde fast i arbejdervælgerne, mens mange af partiets søsterpartier i udlandet har mistet denne gruppe.

Det står i kontrast til den udvikling, som den franske økonom Thomas Piketty beskriver som "Brahmin-venstrefløjen" – en venstrefløj, der er blevet mere akademisk og fokuserer mindre på økonomisk klassekamp.

Hvor arbejderbevægelsen historisk var bekymret for, at høj indvandring kunne presse lønningerne og svække fagbevægelsen, har den moderne venstrefløj ofte argumenteret for immigration som et moralsk og humanitært projekt.

Den linje har for det meste domineret den amerikanske venstrefløj, hvilket Donald Trump har haft held med at skabe modstand imod, hedder det i den amerikanske avis-artikel.

Men Socialdemokratiets nuværende linje går mere i retning af den traditionelle arbejderbevægelses tilgang til spørgsmålet.

Inspiration for andre?

Den danske model har, ifølge New York Times-artiklen, vakt opsigt i andre europæiske lande. Politikere i Tyskland og Sverige, der tidligere kritiserede Mette Frederiksens linje, er begyndt at tage ved lære af den.

Det er et spørgsmål, der fortsat deler den internationale venstrefløj. Kritikere mener, at Socialdemokratiet har bevæget sig for langt til højre i sin retorik og sin politik, mens tilhængere ser det som en nødvendighed for at bevare opbakningen til en stærk velfærdsstat.

For Danmark har strategien i hvert fald indtil videre betydet, at Socialdemokratiet står stærkere end sine søsterpartier i udlandet – og at verdens øjne nu er rettet mod Mette Frederiksens hemmelighed.