3F-boss: Kollegaer med en anden etnisk baggrund udelukkes fra fællesskabet

Diskrimination

3F-boss: Kollegaer med en anden etnisk baggrund udelukkes fra fællesskabet

I anledningen af FN-dagen mod racisme og diskrimination sætter 3F fokus på den tilsigtede og utilsigtede diskrimination og krænkelser på det danske arbejdsmarked

Tina Christensen 3F
Billedtekst
Tina Christensen, forbundsnæstformand i 3F
Foto: 3F
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Vi skal gøre op med diskrimination på det danske arbejdsmarked

I fagbevægelsens DNA ligger kampen for gode, sunde og sikre arbejdsliv. 

Det handler ikke kun om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, men også om at sikre lige muligheder og vilkår for alle – uanset etnisk eller national oprindelse, tro, religion, hudfarve, handicap, køn, seksuel orientering eller alder. 

Et retfærdigt arbejdsmarked kræver en aktiv indsats mod diskrimination i alle dens former.

Hverdagskrænkelser

På mange arbejdspladser ser vi desværre stadig, hvordan kollegaer med en anden etnisk baggrund, et andet sprog eller en anden kultur udelukkes fra fællesskabet. 

Læs også:“Folk ved ikke, hvad 3F er” – Jasin vil gøre fagforeningen relevant for alle

Det kan være nedgørende bemærkninger, manglende hensyntagen til særlige behov eller en kultur, der ikke inviterer til inklusion. 

Vi må som samfund og fagbevægelse tage ansvar

Denne form for hverdagskrænkelser er særlig problematisk, fordi den ofte overses. 

Vi må som samfund og fagbevægelse tage ansvar for at ændre dette, så vi skaber arbejdsfællesskaber, hvor alle har lige adgang til muligheder og anerkendelse.

Minoritetselever fravælges som lærlinge

Diskrimination er også en trist realitet for mange unge, der ønsker at starte på en faglært uddannelse. 

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2023 afslørede, at minoritetselever på erhvervsskolerne ofte fravælges som lærlinge. 

Læs også:3F gruppeformand: Derfor skal vi ikke have medlemsgoder

En tredjedel af erhvervsskolernes praktikvejledere oplever, at virksomheder stiller krav til elevernes etnicitet, når de indgår aftaler om lærepladser. 

Det er dybt uacceptabelt

Nogle virksomheder fravælger bevidst minoritetsunge med den begrundelse, at de ikke vil kunne "passe ind" i arbejdspladsens omgangstone og kultur. 

Det er en klar indikator på, at fællesskabet skabes på usolidariske præmisser – og ikke for alle. 

Det er dybt uacceptabelt og noget, vi som samfund skal gøre op med.

Vi må forpligte hinanden

Krænkelser og diskrimination kan være både tilsigtet og utilsigtet. Uanset form er konsekvenserne de samme: afmagt, eksklusion, utryghed og uretfærdighed. 

Læs også:3F i historisk stor spareøvelse - her er det vigtigste 

Det står i skarp kontrast til det gode arbejdsliv, som vi i fagbevægelsen kæmper for.

Et fællesskab er kun et ægte fællesskab, hvis alle har lige adgang til at være en del af det

Derfor må vi forpligte os til at holde hinanden op på, at alle skal have lige muligheder – men også erkende, at det kræver viden, værktøjer og en vedholdende indsats at identificere og ændre de strukturer, hvor diskrimination opstår. 

Et ægte fællesskab

I 3F ser vi frem til at mødes med regeringen og arbejdsmarkedets parter til en dialog om, hvordan vi kan styrke kampen for et arbejdsmarked med lige muligheder for alle. 

Diskrimination og krænkelser skaber dårlig trivsel, fører til splittelse og lavere produktivitet. Det er hverken godt for den enkelte, for arbejdspladsen, eller for Danmark.

Læs også:3F om Price: “Det er en kamp, der først lige er startet”

Et fællesskab er kun et ægte fællesskab, hvis alle har lige adgang til at være en del af det. 

Lad os sammen sikre, at arbejdsmarkedet bliver et sted med plads til alle – ikke kun i ord, men i handling.

Tina Christensen

Næstformand i 3F.

Kommentarer

Indsendt af Mads Buchardt (ikke efterprøvet) den Lørdag den 22.03.2025 - 16:38

Godt skrevet kan ikke være mere enig, jeg er Tr og skal på arbejde og gøre mere for at ingen føler sig diskrimineret

Indsendt af HC (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.03.2025 - 08:42

Som gammel håndværker, er det min erfaring at tonen på værksteder og byggeplads godt kan være hård. Men at det som regel ikke stikker ret dybt, og kommer der så et menneske med en anden kultur eller etnicitet som ikke forstår vores humor og platheder kan der opstå problemer.
Men denne form for mobning er ikke diskrimination eller racisme, men en for tuf love som alle bliver udsat for. Uanset om du kommer fra Jylland Fyn Sjælland eller Somalia. så er der den danske håndværkerkultur.

Indsendt af Anne Marie Buch (ikke efterprøvet) den Torsdag den 27.03.2025 - 13:48

Det handler ikke om tonen eller humor, når indvandrerunge ikke er velkomne som lærlinge.
Det handler om at alt for mange danskere simpelthen har dårlige erfaringer med en helt bestemt gruppe, nemlig migranter og efterkommere fra muslimske lande.
De skaber i alt for høj grad problemer, og vælges derfor fra, helt rimeligt.
Synd for dem der godt kan opføre sig ordentligt - men man kan jo ikke forlange at en mester der har haft problemer med netop denne gruppe frivilligt skal påtage sig nye problemer.

I det hele taget er langt den største del af den "diskriminationn" de udsættes for et resultat af 40 års ekstremt dårlige erfaringer med migranter og efterkommere fra muslimske lande. Det er en helt naturlig og fornuftig reaktion på 40 år hvor denne gruppe indvandrere har brillieret ved at være negativt repræsenteret i enhver statistik man har lavet.
Og som samtidig for alt for manges vedkommende ublu stiller religiøse særkrav og aktivt arbejder på at islamisere Danmark.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.