25 mulige episoder med udøvelse af negativ social kontrol blandt offentligt ansatte

En ny forundersøgelse fra Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) indeholder 25 beretninger om offentligt ansatte, der ifølge interviewpersonerne har udøvet eller muliggjort udøvelse af negativ social kontrol over for personer i æresrelaterede konflikter.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Eksempler på udøvelsen kan være, hvis en sagsbehandler støtter op om æresnormer over for en person i en æresrelateret konflikt, for eksempel fraråder at tage på krisecenter, uberettiget tilgår og videregiver fortrolige oplysninger eller ikke underretter om forhold, som sagsbehandleren ellers har pligt til at underrette myndighederne om.

MÆRK har været i kontakt med 28 organisationer - både kommuner og civilsamfundsorganisationer - i hele landet, hvoraf der i 10 organisationer var medarbejdere, som kunne genkende problemet. I alt er 25 personer blevet interviewet i forundersøgelsen.

Større undersøgelse på vej

Resultaterne i forundersøgelsen er baseret på de interviewede fagprofessionelles egne beretninger og perspektiver, og MÆRK har ikke haft mulighed for at efterprøve beretningerne blandt de involverede borgere og offentligt ansatte.

Forundersøgelsen belyser og identificerer mønstre

Forundersøgelsen kan ikke sige noget om omfanget af problemet, ligesom der ikke kan generaliseres på baggrund af resultaterne. Men forundersøgelsen belyser og identificerer mønstre, hvor offentligt ansatte angiveligt har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor nu med afsæt i forundersøgelsen sætte gang i en større ekstern analyse af eventuel udøvelse af negativ social kontrol og tavshedskultur i offentlige myndigheder. 

Der er med ”Et frit liv i Danmark – regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund” sat to millioner kroner af til formålet.

Minister: Forundersøgelse bekræfter mistanke

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger at forundersøgelsen bekræfter den antagelse, at nogle offentligt ansatte misbruger deres position:

Vi har længe frygtet, at nogle offentligt ansatte misbruger deres position

“Vi har længe frygtet, at nogle offentligt ansatte misbruger deres position til at udøve eller muliggøre negativ social kontrol over for borgere, der søger om hjælp. Undersøgelsen tyder desværre på, at denne frygt ikke er ubegrundet.”

Læs også:Uro i Socialdemokratiet efter Vad-ballade: Mette Frederiksen er iskold

“Forundersøgelsen peger også på mistillid og frygt blandt personer fanget i æresrelaterede konflikter. Mistillid til, om det offentlige kan beskytte dem. Og frygt for, at medlemmer af familien eller netværket kan og vil tilgå fortrolige oplysninger.”

“Jeg tager sagen meget alvorligt, og derfor sætter vi gang i en større analyse, som også skal komme med konkrete anbefalinger. Jeg har desuden indkaldt ordførere fra Folketingets partier til en gennemgang af forundersøgelsen.”

Vi skal kunne tale åbent og ærligt om den her problematik

“Vi skal kunne tale åbent og ærligt om den her problematik. Og det skal naturligvis ske på en måde, hvor vi ikke samtidig mistænkeliggør alle offentligt ansatte.”

Læs også:“Hverdagsterror og dominansadfærd”: S-ministre også med på den hårde retorik i udlændingedebatten

“Det gør vi arabere ikke”

Her er nogle eksempler fra forundersøgelsen:

En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende:

”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” 

Læs også:Udlændingeretorik bekymrer lokale S-politikere - Frederik Vad i skudlinjen

Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Et andet eksempel er en sagsbehandler i en kommune, der til en samtale med en ung pige i en æresrelateret konflikt, ifølge interviewpersonen rådgiver pigen til ikke at flytte på krisecenter med begrundelsen: 

”Det gør vi arabere ikke”.

Det er haram

Et tredje eksempel er en sundhedsperson, der i forbindelse med en mulig abort angiveligt siger til en borger: ”Det er haram.”

Den tredje erkendelse

Forundersøgelsen bestyrker også de antagelser, som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, gav udtryk for i sin meget omtalte tale i april sidste år under Folketingets værdidebat. 

Her gav Frederik Vad udtryk for, at at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud:

“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad og uddybede:

Arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok

“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”

Læs også:Vad indstillet til pris: “Der er mange traditionelt borgerlige værdier som er værd at forsvare"

Og:

“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”

Du kan læse hele forundersøgelsen ved at klikke her